MindSPOT: 4 Fod vs. Tobias Stenkjær
Ida S. Nielsen
 
Bookmark and Share
Foto: Jakob Thrane
Foto: Jakob Thrane
SPOT Festival er en festival med over 100 forskellige bands, som alle spiller i løbet af én weekend. Så er det jo uundgåeligt at flere af dem spiller på samme tid og det kan være svært at vælge hvilke koncerter man skal tage til.

Nu hvor festivalprogrammet er blevet frigivet, sidder du derhjemme, kommende festivalgæst, og laver cirkler omkring og streger ud i hvilke koncerter du skal tage til. 

Vinnie Who  og Stoffer Og Maskinen skal spille hhv. koncert kl. 21.15 og kl. 21.00. Vinnie Who  skal spille på Voxhall, Stoffer Og Maskinen skal spille på Pickup Scenen. Du kan kun nå at se én af koncerterne!

Hvilket navn skal have en stor rød cirkel omkring og hvem bliver brutalt streget ud? Vi har spurgt dem selv.

4 Fod

Det er måske den største og vigtigste beslutning du skal tage i dit liv! Skal du ind og høre 4fod, eller skal du ind og høre Tobias "Stink-ass" Stenkjærs koncert?
 
Det er pest eller kolera, bare på den gode måde!
 
NB: Tobias' mor kommer i øvrigt, så du skal ikke bekymre dig om at han spiller for en tom sal... men hun ville nok helst se 4fod, for at være helt ærlig!

Tobias Stenkjær

4fod er jo et fantastisk band! Hvordan Spot Festival overhovedet kan finde på at sætte os på  samtidig, er mig en gåde! Vi kæmper jo helt tydeligt om den samme crowd, og jeg kan forestille mig, at det kommer til optøjer på selve dagen!

Men hvis man nu alligevel skulle føle trang til at vælge side, så skal man da helt klart vælge at gå ind og høre Tobias Stenkjær - for de drenge har tydeligvis ikke forstået, hvad country i virkeligheden drejer sig om!