MindSPOT: Dødning vs Black City
Ida S. Nielsen
 
Bookmark and Share
Foto: Jakob Thrane
Foto: Jakob Thrane
SPOT Festival er en festival med over 100 forskellige bands, som alle spiller i løbet af én weekend. Så er det jo uundgåeligt at flere af dem spiller på samme tid og det kan være svært at vælge hvilke koncerter man skal tage til.

Nu hvor festivalprogrammet er blevet frigivet, sidder du derhjemme, kommende festivalgæst, og laver cirkler omkring og streger ud i hvilke koncerter du skal tage til.

Dødning  og Black City skal spille hhv. koncert kl. 14.45 og kl. 14.30. Dødning  skal spille i Musikhuset Århus, Rytmisk Sal, Black City skal spille på Voxhall. Du kan kun nå at se én af koncerterne!

Hvilket navn skal have en stor rød cirkel omkring og hvem bliver brutalt streget ud? Vi har spurgt dem selv.

Dødning
De er da meget søde, men……..

Nu har vi i årevis undertryk DØDNINGs bonderøvs tendenser og ALTID talt pænt om andre – også bliver man gudhjælpeme opfordret til at gøre det modsatte – af selveste Spot Festivalen!

Nuvel.  Jeg lader min nedturs personlighed folde sig fuldt ud. På forhånd vil jeg dog gerne sige undskyld til Black City – jeg er sikker på at I er fine fyre og jeg giver en bajer bagefter. Kl. 14.45 den 21. maj bliver Århus udsat for lyden af Københavns mest beskidte knægte. Modsat visse andre er vi ikke bange for at tune ned, skrige igennem eller generelt bare være bad ass!

Summertime - javel ja. Der er sgu aldrig ”summertime” i DØDNINGS lejr. Vi har istedet ”Southern Time”/sludge time/ riff time – og rigtig meget-  beer time!

Vi er lidt misundelige på Black Citys evne til at skrive hits, men hvad, vi nøjes med at skrive gode sange i stedet. Hvis du er til svedige riffs, beskidte sounds og bad ass dudes der spiller til blodet sprøjter -  Så kridt skoene,  let røven og check DØDNING ud.

GET DRUNK, GET MAD, GET EVEN!

Black City
Selvfølgelig skal man vælge når kl. slår 14.30 at gå på Voxhall og se Black City. For Gødning er noget LORT!