MindSPOT: Musikere til salg
Andreas L. Scharnberg
 
Bookmark and Share
SPOT Festivalen 2010 er slut, men her får du muligheden for at skrue tiden tilbage til branchefestivalens første dag. MindSPOT var med, da poprockgruppen Lars and the Hands of Light og countrymusikeren Claes Cem gav koncert.

Kl. 13:32 – Flere kontakter, tak
”SPOT Festivalen er lig med muligheden for at komme til udlandet.” Sådan lyder det fra Lars Vognstrup, som er forsanger i det danske band Lars and the Hands of Light. Han og de øvrige medlemmer af bandet er netop kommet hjem fra en turne i udlandet, som har bragt dem til Tyskland, Holland og Belgien. Nu er turen kommet til SPOT Festivalen, hvor de skal spille på Officerspladsen fredag klokken 16:15.
 
“Vi plejer normalt at spille lidt over en time, men SPOT er jo en branchefestival, så vi har været nødt til at barbere vores set ned til 40 minutter. Det er svært at tage numre ud, men jeg synes, at vi har forberedt et homogent set,” fortæller Lars Vognstrup med selvsikkerhed i stemmen.
 
Selv om der endnu er et par timer til, at Lars Vognstrup og hans band – med de lysende hænder – skal spille koncert, har han gjort sig klare tanker om, hvad han håber på at få ud af at spille på SPOT Festivalen.
 
”Jeg håber, at vi kan få flere kontakter i udlandet. Jeg kan godt lide at spille uden for landets grænser – der eksisterer janteloven ikke,” siger den karismatiske forsanger.
 
Måske er det grunden til at de, efter Lars Vognstrups eget udsagn, har et større publikum i udlandet end i Danmark.
 
 
Kl. 16.16 – Koncert med regn og attitude
Jantelov eller ej. Klokken 16:15 handler det imidlertid om at spille for et publikum, hvor langt størstedelen er dansk. Det store, hvide telt er næsten halvt fyldt, mens mange iført solbriller står i udkanten af teltet, så de kan nyde både vejr og musik. Blot et minut forsinket går Lars and the Hands of Light – førstnævnte også iført solbriller – på. Klædt i tætsiddende bukser, en sort t-shirt uden ærmer og en lilla sommerhat slår Lars Vognstrup an på sin guitar.
 
Koncertens andet nummer, ”Me, Me, Me”, skaber begejstring blandt det fremmødte publikum, og som koncerten skrider frem, bevæger stadig flere sig i takt til Lars and the Hands og Light's poprocklyd. Og pludseligt er teltet næsten fuldt. Selv om energien og attituden ikke fejler noget på scenen, er forklaringen nok nærmere det pludselige skybrud og den buldrende torden, som har fundet vej til festivalpladsen.
 
Koncertens sidste nummer, radiohittet ”Hey My Love, Hey Love!”, sætter gang i de mange folk i teltet, hvad end de er kommet for at høre Lars and the Hands of Light eller blot har søgt ly for regnen. Efter præcis 40 minutter takker bandet af og forsvinder om bag ved scenen.



Kl. 17:18 – Samspil er vejen til succes
”Jeg skulle have været mere bevidst om at have den cool attitude på under hele koncerten,” siger Lars Vognstrup få minutter efter koncerten. Han tager en slurk af en nyåbnet Ceres Top og forsætter.
 
”Men koncerten var næsten perfekt. Vi spiller rigtig godt sammen, og det var et fedt publikum at spille for.”
 
Netop det at være et samspillet band er ifølge Michael Callesen, projektleder for ROSA, noget af det vigtigste, hvis man som musiker vil gøre sig forhåbninger om at sælge sig selv og sin musik på SPOT Festivalen.
 
”Det er en fordel at være et samspillet band – det giver ekstra kræfter til musikken,” siger Michael Callesen, inden han bliver afbrudt af ringetonen fra sin mobiltelefon.
 
Han ved, hvad han snakker om. Michael Callesen har været med til at arrangere SPOT Festivalen siden SPOT 02.
 
”En koncert på SPOT Festivalen er en showcase. Musikerne har mulighed for at sælge sig selv. Musikken skal selvfølgelig være af en hvis kvalitet – det er den her på SPOT Festivalen. Og så skal musikerne tro på det, de laver,” tilføjer han
 
 
Kl. 19:27 – Hård konkurrence
I Ridehuset sidder 10-15 mennesker sporadisk fordelt på seks rækker. De småsnakker i skæret af de blå projektørlys lige indtil danske Claes Cem og hans selvbetitlede musikprojekt går på. Klædt i sort jakkesæt indleder han med at tale engelsk til det fremmødte publikum. Blot to numre henne i koncerten har det, der minder om 100-150 mennesker, fundet vej til podiet med de seks rækker. Nogen lytter, andre småsnakker, imens Claes Cem og hans fem mand store band spiller det, der kan betegnes som lettere poppet country. De finder hinanden med deres instrumenter, og Claes Cems stemme er sikker. Alligevel tynder det gevaldigt ud i publikumsmængden, som koncerten skrider frem. Folk lytter kortvarigt, inden de går ud i sommersolen eller videre til en anden koncert. Det lader dog ikke til at genere Claes Cem, som før koncertens sidste nummer opfordrer de resterende publikummer til at finde vej til gulvet. To kvinder danser ind til scenelyset slukkes og Claes Cem takker af.
 
Kl. 20:17 – Janteloven lever
”Det var en god koncert. Der var vel omkring 150 mennesker til koncerten, da der var flest. Deriblandt branchefolk,” konstaterer Claes Cem, da han efter koncerten sætter sig afslappet tilrette i en stol på festivalpladsen.
 
At der var gang i publikumssvingdøren under koncerten, slår ham ikke ud.
 
”Jeg tænker ikke på, at publikum går under koncerten. De går det ikke, fordi vi spiller dårligt. Man konkurrerer med de mange andre bands, som spiller samtidig,” siger Claes Cem.
 
Konkurrencen om branchefolkenes opmærksomhed fik Claes Cem til at tage et valg inden koncerten.
 
”Jeg havde bestemt, at al snak imellem numrene skulle foregå på engelsk. Ganske enkelt fordi vi spiller på en branchefestival,” siger han.
 
Koncertens tidsbegrænsning på 40 minutter var svær. Claes Cem forklarer, at han først vågner op – som han kalder det – efter tre numre, da han skal have tid til at spille sig ind på scenen og publikum.
 
Han er dog fortrøstningsfuld, og forhåbningerne til det, som SPOT Festivalen kan gøre ved hans karriere og for hans country-musik, er ikke til at tage fejl af.
 
”Jeg håber, at SPOT Festivalen kan være med til at udbygge mit netværk. Jeg er godt etableret i Skotland, men jeg vil rigtig gerne få kontakt til bookere i Tyskland.”
 
Ligesom Lars Vognstrup fra Lars and the Hands of Light har Claes Cem et bedre forhold til udlandet professionelt set.
”Jeg har altid følt mig mere velkommen i udlandet. Selv om jeg ikke kan lide at sige det, så lever janteloven i den danske musikverden. I Danmark skal man som musiker bruge energi på at få lov til at spille sin musik. I udlandet bruger man energien på at vise, hvad man rent faktisk kan,” slutter Claes Cem.
 
 
Om Lars Vognstrup og Claes Cem får nye kontakter i musikbranchen ved at spille på årets SPOT Festival, vil de kommende dage og uger vise, når pladeselskaber og bookere retter henvendelse til de bands og solister, som de ser muligheder i. Dette års helt store musikalske konkurrence er slut og de to bands er, sammen med mange andre, i skrivende stund frie på markedet.