Mikkel Wad Larsen, sanger i Dødning, mener, at en vis koordination af klunset kan gavne musikken.

 

Det er folk, der formår at levere pakken, som hundrede procent understøtter deres musikalske budskab, og som har overskud på scenen. Folk, der bare er gennemført fra det øjeblik, man kigger på dem, til man hører på dem. Det er god stil!

 

Som lidt af et kludetæppe, vi kommer mange forskellige steder fra. Men jeg lyver ikke, når jeg siger, der overordnet er en vis forkærlighed for afklippede ærmer, skovmandsskjorter og lidt vildt skæg.

 

Jeg skal være ærlig og sige, at det ikke altid har harmoneret. Det er fordi, vi er seks meget forskellige mennesker, og det er meget let for bands at mene, at det er overfladisk at sidde og snakke om, hvad man skal have på under en koncert. Men nu har vi heldigvis et management, som er god til at guide os igennem det, og vi er nået frem til, at et homogent visuelt udtryk understøtter musikken, og får det til at fremstå stærkere og sælger ”pakken” bedre til publikum.

Før i tiden har vi nok være skyldige i ikke at tænke nok over det og været for sløset, men det prøver vi at lave om på.

 

Farvemæssigt må det gerne matche lidt. Altså, der behøver ikke stå seks forskellige farver oppe på scenen, og der må gerne være et naturligt farve-flow. Det skal gerne være gennemført.

 

Jeg tror, mange folk oplever koncerter 70 procent visuelt og 30 procent lyd. De ser bandet og tænker ”Ja, fedt mand, det ligner sgu et bad ass rockband”. Og så hører de det, og ”Ja, det lyder også som et bad ass rockband”.

 

Vi har også brugt meget tid på at finde ud af, hvordan vi skal stå på scenen. Vi spiller tit på små scener, så vi har gjort det for at gøre det lidt mere elegant at se på, lidt mere cool, lidt mere tjekket, så det ikke bare ligner en flok flodheste, der er kastet ud på en skøjtebane.

 

Før i tiden har det nok ikke været for kønt at kigge på. Det har været rodet og tilfældigt. Nu er det blevet mere homogent, og dermed kommunikerer man også bedre med sit publikum, og det er vigtigt for os.

 

Vi kalder os selv en bastardunge mellem nordisk, kold hardcore metal og varmblodigt sydstatsmetal. Den fusion synes vi, vi har fået rigtig godt styr på i musikken, nu skal vi bare lige have det visuelle på plads.

 

Vi vil gerne signalere det, vi er: et bad-ass-rockband! Vi er ikke interesserede i at virke polerede, falske eller konstruerede. Vi er seks dudes fra de mere mørke og skumle kroge af Københavns hardcore metalscene, der har samlet sig i et fælles udtryk, og det skal skinne igennem. Frem for alt skal det være ærligt og troværdigt.

 

Diskussionen om, hvordan vi bedst harmoniserer farver, er startet, men der er endnu ingen masterplan. Men det kommer forhåbentligt.