MindSPOT: SPOT på oplevelser
MindSPOT
 
Bookmark and Share
 
Christian, 21 år, Århus
Lyden af Lucy Love buldrer ud af højtalerne på Officerscenen, mens det tætpakkede hvide telt bliver oplyst af himmelblå lysstofrør, der blinker intenst i midnatsmørket.
 
Jeg storsveder, fordi jeg hopper i takt til musikken med mine venner. Jeg er småfuld, fordi jeg vistnok har rundet fadøl nummer fem. En pige, som har hoppet og danset foran mig under hele koncerten, vender sig pludseligt om og begynder at kysse mig. Jeg har aldrig set eller snakket med hende før. Jeg ved ikke, hvem hun er, eller hvad hun hedder. Men jeg kysser igen – glem alt om uskyldige tantekys på kinden. Lucy Love grimer videre, mens vi i skiftevis danser og kysser under resten af koncerten.
 
Da Lucy Love takker af, og lyset bliver tændt, forsvinder vi fra hinanden uden at sige så meget som ét eneste ord. Det er uden tvivl én af de sjoveste og mærkeligste oplevelser, jeg har haft på SPOT Festival. »I’m in love with it. I said I’m in love with it...«
 
 
SPOT Festivalen er meget mere end god musik. Hvert år byder festivalen på et hav af sjove, vilde og mærkelige oplevelser. Hvad har du oplevet? Hvad har du set og hørt? Del din oplevelse, og læs om andres her på siden.
 
Skriv og send din oplevelse til info@mindspot.dk