MindSPOT: Vinnie Who vs Stoffer & Maskinen
Ida S. Nielsen
 
Bookmark and Share
 
Foto: Jakob Thrane
Foto: Jakob Thrane
SPOT Festival er en festival med over 100 forskellige bands, som alle spiller i løbet af én weekend. Så er det jo uundgåeligt at flere af dem spiller på samme tid og det kan være svært at vælge hvilke koncerter man skal tage til.
 
Nu hvor festivalprogrammet er blevet frigivet, sidder du derhjemme, kommende festivalgæst, og laver cirkler omkring og streger ud i hvilke koncerter du skal tage til.
 
Vinnie Who  og Stoffer Og Maskinen skal begge spille koncert fredag hhv. kl. 21.15 og kl. 21.00.
 
Vinnie Who  skal spille på Voxhall og Stoffer Og Maskinen skal spille på Pickup Scenen
 
Du kan kun nå at se én af koncerterne!
 
Hvilket navn skal have en stor rød cirkel omkring og hvem bliver brutalt streget ud?
 
Vi har spurgt dem selv:
 
Vinnie Who
 
Det er fredag. Det er SPOT. Og det er weekend. Derfor skal du til fest og derfor har du brug for disco. Festen går ned på Voxhall, når Vinnie Who gæster scenen i selskab med seks livemusikere.
 
Vinnie Who har skabt røre i undergrunden, på spillesteder og på festivaler i både ind- og udland og nu er vi klar til vælte SPOT-festivalen omkuld med vores medrivende live-set! Der er ingen begrænsninger i musik og show, når Vinnie Who sætter dagsordenen og skaber en stemning, der får publikum til at overgive sig ubetinget til det svingende beat. Vinnie Who er toptunede og vi lover at få Voxhall til at hoppe og danse for fuldt skrald.
 
Med sig i bagagen har vi P3-favoritten og den tidligere Ugens Uundgåelige ”What You Got Is Mine” samt andre sprudlende og groovy numre, der også vil være at finde på det kommende debutalbum, der er ude senere i år. Så hvis du vil have sparket din fredag i gang med festlig disco, skal du uden tvivl sætte kursen mod Voxhall og Vinnie Who!
 
Stoffer & Maskinen
 
Vi har svært ved at finde en grund til, hvorfor man ikke skulle se Vinnie Who, men her får du  21 grunde til, hvorfor du skal se Stoffer & Maskinen på SPOT:
 
Hvis du gerne vil opleve…..
 
en krop, en sjæl, to facader, en mand, en maskine, et band, en guitarist på speed, en gal rebel på trommer, en skør professor på keys, en filmstjerne på bas, en blind forsanger, en færøsk lydmand der kun spiser klipfisk, maskinen danse maskinens dans, alt for mange homoseksuelle undertoner, at høre en dreng synge ”Jeg har aldrig følt mig som en rigtig mand” uden at tøve, verdens største keyboard og dens kiste, et milligram skrøbelighed, en flodbølge af nerve, et energiforbrug som et atomkraftværk, weltschmerz til du dør og måske - men også kun måske - en overraskelse som vi ikke engang selv kan gennemskue
 
….Så kom forbi Pickup Scenen fredag kl. 21.15
 
 
Så hvem bliver det?