Den er inspireret af klassisk rock’n’roll blandet med noget nyt og lidt fra kærestens garderobe, som giver et mere psykedelisk islæt.

 

Der er nogle klassiske ting, som går igen: stramme jeans, læderjakker og fede, slidte støvler, som vi altid har kørt med, og som vi nok aldrig fraviger fuldstændig. Jeg har et par, som jeg har haft helt tilbage, fra jeg var 16 år. Så gemmer man dem et stykke tid og hiver dem frem igen. Det bliver sat sammen med fede kæder - på det seneste har det været indianerkæder med lædersnore, som en af mine venner har lavet til os.

 

Jeg kan ikke sætte ét navn på. Det er en blandet helhed, synes jeg. Lidt Jim Morrison - The Doors og The Ramones, men der er ikke nogen bestemt designer. Og som sagt, er vi ikke bange for at bruge vores kæresters ting, som er lidt anderledes og måske sidder mere stramt end godt er. Det virker enormt godt, når man bruger det på scenen og på billeder.

 

Jeg har lige været i Los Angeles og købe en masse vintageting med hjem. Det er genbrug meget af det, vi har - især fra USA og i England, for det er svært at finde noget fedt i vintagebutikkerne herhjemme. Også har vi jakker, der er skræddersyet fra Østen, støvler, har jeg købt mange af på E-bay og jeans køber vi nye, for der findes så mange fede. For eksempel Acne og Cheap Monday.

 

Der er noget hårdhed i læderjakker og store støvler. Det får noget kant, og det, synes jeg, spiller godt sammen med musikken.

 

Det gælder om at skabe en stil, hvor man ikke bare kopierer noget, man har set før, så vi tager noget nyt og blander med det gamle. Det er jo en klassiker inden for mode generelt, og det virker også meget godt for os. Og så har vi fået lavet de costumized smykker, som på sin vis understreger vores image, og som har et lidt Jim Morrison-ørken-agtigt, psykedeliske syretrip over sig. Det spiller ret godt sammen med elementer i numrene, og det, tror jeg, har noget at gøre med, at vi på pladen har fået rimelig frie hænder af pladeselskabet til bare at gå amok og gøre, hvad vi vil. Vi laver det musik, vi elsker og går i det tøj, vi godt kan lide. Det har været helt frit, og det er hvad, der gør det så personlig og super fedt.

 

Det er blevet mere eksperimenterende. Da vi indspillede video, havde vores bassist eksempelvis sin kærestes lilla glimmercardigan på, som så helt fucked up ud, men det fungerer vildt godt, fordi det er sort/hvid video. Og der er et billede, hvor Pablo, vores forsanger, har min kærestes pelsvest på, og jeg har selv købt et par pigelæderbukser. Vi har før prøvet nogle stylister, og det har bare overhovedet ikke spillet for os.

 

Det betyder enormt meget. Når vi kommer gående alle fire, er folk jo ikke i tvivl om, hvilken typer musik vi spiller. Det er med til at understrege vores image og vores musik. Det tror jeg gælder for alle, der spiller rock eller hiphop for den sags skyld. Vi forsøger at skabe en helhed og få det til at se cool ud og spille sammen.

 

Vi har ikke lige tænkt over det endnu. Det må blive en overraskelse. Men vi snakker måske lige kort om det, for det er lidt surt, hvis alle stiller sig op i sorte læderjakker og sorte bukser. Så ser det lidt for konceptagtigt ud.