|
|
 Ole Rosenstand Svidt (t.v.) og Ebbe H Berthelsen (Foto: Jakob Thrane) Anmelderens største øjeblikke
Festivalen giver mulighed for at gå på opdagelse. På opdagelse i et mekka af dansk, nordisk og international musik. Det er da også helt tydeligt, at Ole Rosenstand Svidt har oplevet et væld af koncerter. Mellem en lang række af kunstnere, der bare må nævnes, er der et par stykker, der træder særligt i forgrunden.
»Jeg mener det var i 2003. Fallulah spiller på Spotfestivalen, hun er på det tidspunkt relativt ukendt i dansk sammenhæng. Det var virkelig en smuk oplevelse«, erindrer Ole Rosenstand Svidt.
Fra sluthalvfemserne, er det særligt det danske band Luksus med Mikael Simpson i spidsen, der huskes. Og den dengang så unge Tina Dickow.
»Det var i 1998 så vidt jeg husker, at jeg så Tina Dickow første gang. Det var simpelthen skide godt. Der var noget helt uberørt over hende, en fantastisk intensitet«, husker RosenstandSvidt.
Festivalen bliver ofte en rampe for de unge kunstnere. Inden de bliver professionelle og etablerede, kan de her opleves som den ’ægte’ vare. Netop den kvalitet er væsentlig ved SPOT Festival.
Det genremæssige bredde i Svidts koncertoplevelser er ikke til at tage fejl af. Det spænder fra det elektronisk eksperimenterende, til de dybe melankolske kunstnere. Det er dog en kunster, som Svidt med stædighed vender tilbage til. Det islandske artrock band Sigur Ròs, synes at have ramt noget i ham. Bandets langsomme og dybe kompositioner gjorde indtryk:
»Jeg havde inden koncerten besluttet, at tælle hvor mange numre de spillede. I løbet af koncerten spillede de tre numre. Det var en smuk oplevelse. Jeg mener også, at det var første gang de spillede i Danmark«, siger Ole Rosenstand Svidt.
Rækken af oplevelser kunne forsætte lang tid endnu. Det kendetegnede er, at SPOT Festival bliver en kolorit af indtryk. Det flyder sammen og festivalen bliver en ramme om koncerter med kvalitet og autenticitet.
Fætter og kusinefest
SPOT Festival har været og er stadig en branchefestival. Det er en festival for musikere, anmeldere og andre indviede. Det er en festival hvor alle har syv forskellige backstagearmbånd. Det skaber en særlig atmosfære:
»Stemningen bliver til tider meget hektisk, man skal nå at snakke med syv forskellige folk og samtidige opleve mest muligt. Der bliver til tider tale om en zapperkultur. Folk er hele tiden på vej et nyt sted hen. Jeg prøver hvert år at undgå at spilde min tid«, forklarer Ole Rosenstand Svidt.
For anmeldere og journalister er festivalen særlig hektisk. Talentmassen er utrolig stor og programmet er tæt:
»Vi plejer, at lave et sted mellem 40-50 anmeldelser i løbet af festivalen, så vi har meget travlt. Udfordringen består i at opretholde kvaliteten i disse anmeldelser, da de ofte skal være færdig på rekordtid. Derudover er konkurrencen hård, da der oftest kommer anmeldere fra mange forskellige europæiske lande«, forklarer OleRosenstand Svidt.
De mange anmeldere og journalister, skaber også en social dimension:
»For mig personligt, er det altid sjovt, at møde anmeldere fra andre lande. Der er for eksempel en fransk anmelder jeg tit mødes med«, siger Ole Rosenstand Svidt.
Publikum på SPOT Festivalen er mere kritiske overfor musikken i forhold til andre musikfestivaler, til tider er de også mere tilbageholdende. Det kritiske publikum, er samtidig mere interesseret i at vide hvordan musikken opleves af andre:
»Det er bemærkelsesværdigt, at vi har allerflest læsere på vores hjemmeside(gaffa.dk) i dagene efter festivalen. Folk vil rigtig gerne finde ud af hvordan musikken er blevet taget imod«, forklarer Ole Rosenstand Svidt.
SPOT Festival 2010
SPOT Festival 2010 byder på en fantastisk række af kunstnere, som Ole Rosenstand Svidt ikke må gå glip af, her kommer et lille indblik:
Naja Rose Koppel, datter af Thomas Koppel fra Savage Rose, spiller i år på festivalen. At høre den unge sangfugls fantastiske vokal, er en oplevelse som Ole Rosenstand Svidt ikke vil være foruden.
Thomas Dybdahl har spillet flere gange på festivalen. Men hos Ole Rosenstand Svidt er han en sikker vinder. Den melankolske sanger gør indtryk gang på gang.
Endelige er der Winnie Who: Pop, disco, energi! Winnie Who er efterhånden et ret etableret band, men på trods af det vil Gaffa-anmelderen ikke gå glip af Winnie Whos liveshow.
SPOT Festival 2010 bliver et væld af musikalske godbidder. Det bliver endnuet år, hvor den største udfordring bliver ikke at gå glip af noget. Endnu er år hvor anmeldere fra det meste af Europa, vil mødes i Århus for at finde de uslebne diamanter.
|