Efterklang er en international eksportsucces. Foto: Nikolaj Holm Møller.

Eksportsucces: Efterklang har stor og bred international fanbase og er med lethed Danmarks flittigst turnerende band uden for landets grænser. De har fået kontrakt med kræsent, eftertragtet selskab - og så er de blevet anmelder-darlings i udlandet.

Der ér altså flere former for succesfuld dansk musikeksport: Aqua, som en overgang konkurrerede med baconen om at være bedste danske salgsvare internationalt. Eller f.eks. Alphabeat, som har ramt de allerøverste lag af de britiske hitlister med en kæmpekontrakt til følge.

Men så er der også tilfældet Efterklang, som hverken truer grisens status eller får dagens top 10 bands til at skælve af nervøsitet. Alligevel fremstår den eksperimenterede gruppe i dag som Danmarks måske fremmeste internationale trumfkort.

For når Efterklang spiller til SPOT Festivalen i pinsen, vil gruppen have rundet international koncert nummer 260 i karrieren. I det tal, som er talt sammen siden første udlandsjob i 2005, indgår bl.a. tre veloverståede USA-turnéer og fem af samme slags i Europa. Og med mange store uforglemmelige sus undervejs:

F.eks. flere rent ud sagt ekstatiske koncerter foran 300-500 tilskuere på den amerikanske vestkyst, som gruppen netop har oplevet under den seneste tur på tværs af mulighedernes land i marts. Eller koncerten i oktober sidste år sammen med Britten Sinfonia i Londons store kulturhus Barbican, hvor 1800 englændere gav begejstrede og stående ovationer til opførelsen af ”Performing Parades” – som denne skribent var kuldegysende vidne til. Eller...

Læg dertil, at gruppen aldrig har solgt mere af sin musik end nu, da kvartetten ud over at have lavet sit hidtil lettest tilgængelige album med nyudsendte ”Magic Chairs”, også nyder godt af den opmærksomhed, det giver, at have kontrakt med det højt estimerede og kræsne pladeselskab 4AD.

Og så er Efterklang i udpræget grad også blevet anmelder-favoritter – et band man ikke bare ofrer en lille anmeldelse på i de store internationale magasiner og aviser, men som får halv- og hel-sider. Og godt med anmelder-stjernedrys på toppen.

Små skridt – bedre resultater
- Jo, det er fantastisk tilfredsstillende, og det er en ros og status, vi kan bruge til rigtigt meget i vores videre arbejde. For det fortæller, at vi har etableret os selv, og at vi har markeret os som et band, man tager seriøst. Og så føles det rigtig godt, at have et pænt stort publikum i såvel Vancouver som Glasgow, siger gruppens bassist og manager Rasmus Stolberg over mobilen fra bandbussen – på vej mod L.A.

- Men vi trives altså bedst ved, at udviklingen foregår i små, naturlige skridt. Omkring den nye udgivelse har den danske presse skrevet at ”NU står Efterklang over for det store gennembrud”, og det er da smigrende.

- Men man skal passe på ikke at lade sig rive med. Dels er det alt for let at blive skuffet, hvis man bygger for høje forventninger op. Hvis vi nu sagde ambitionen var Top 5-placeringer i de forskellige lande, og det så ikke skete. Er man så en fiasko? Det er et kunstigt pres. Så vil vi hellere sætte fokus på det, vi kan lide at lave sammen, nemlig musikken. Og i øvrigt er det altså kun ganske få orkestre, der spiller vores type musik, der vitterligt kommer på de internationale hitlister, tilføjer Stolberg (selv om han med et grin må konstatere, at det trods alt lykkedes for første gang i gruppens historie at komme på den danske Top 10-liste, da ”Magic Chairs” blev udsendt).

Men ergo har der altså heller ikke været hitliste-filosofi over gruppens skift til mere enkle sange på det seneste udspil målt i forhold til de to meget afsøgende forgængere og de komplekse samarbejder med såvel danske som internationale, klassiske ensembler:

- For et par år siden kunne vi mærke, at vi ikke rigtigt kunne komme videre ad den vej, vi var på. Ønsket om udvikling er der jo hele tiden, men vi kunne ikke gøre den idé-verden, vi arbejdede i vildere, stærkere.…Så i stedet besluttede vi at gøre det hele mindre – at lave rigtige sange med vers og omkvæd.

- Det sjove er, at vi allerede havde seks af de nye sange med til South by SouthWestfestivalen i Texas sidste år, hvor vi ved et tilfælde kom til at spille for hele toppen af pladeselskabet 4AD. De havde ellers vist interesse på grund af ”Parades” og den musik, der er på det album – men de kan vist lide alt det, vi laver, siger Rasmus Stolberg.

Og heldigvis for det. For mens Efterklang var glade for deres gamle selskab The Leaf Label, kan de virkelig mærke forskel nu, hvor de er kommet under 4ADs vinger og nyder godt af selskabets ry og integritet:

- De betyder virkelig noget, kan vi fornemme. Deres udgivelser har fast plads i alle pladeforretninger. Vi sælger mange flere plader nu internationalt, end vi har været vant til.

Efterklang øver i Londons Barbican med Britten Sinfonia op til super-modtaget koncert. Foto: Henrik Friis.

Lever af musikken
Gruppen, der blev grundlagt af tre Sønderborg-venner og et par ligesindede københavnere i 2000, har kunnet leve af musikken gennem de seneste to år. Den nye, ret så indbringende pladekontrakt med 4AD gør selvfølgelig ikke situationen dårligere, og en helt nyindgået publishing-aftale med Sony ATV øger fremtids-odds’ene yderligere. Men rent faktisk har indtægter fra pladesalg, turneer, egen webshop – og så nødvendig (turné)støtte fra både Statens Kunstråd og MXD (Music Export Denmark) - fået det til at hænge sammen for gruppen allerede inden de seneste store fjer er kommet i hatten.

Spørger man Rasmus Stolberg, hvornår det gik op for ham og de øvrige, at Efterklang var ved udvikle sig til et internationalt band med fremtidsmuligheder uden for Danmarks grænser, lyder svaret: - Det var nok under starten af ”Parades”-turneen (efter udgivelsen af gruppens andet album i 2007, red.), da vi kunne sammensætte en hel måneds turné i Europa. Dér fik jeg for første gang oplevelsen af, at – jamen, jeg kan jo leve af det her...

Selvgjort
Efterklang kan i høj grad takke sig selv for, at det er gået så godt. Lige fra karrierestarten har gruppen selv taget hånd om sin karriere – i begyndelsen måske mere af nød, men nu er det blevet en helt naturlig ting for gruppen: Da ingen gad hyre orkestret i starten, arrangerede de selv koncerter. Da ingen selskaber ville udgive deres musik, skabte de deres eget label (Rumraket). Det var også dem selv, der afsøgte det internationale marked og fik øje på en passende profil med The Leaf Label i England, der endte med at udgive gruppens to første albums, ”Tripper” og ”Parades” internationalt, og dermed lagde en vigtig grundsten for Efterklangs videre udlands-ambitioner, osv. osv.

Både når det gælder sammensætning af turnéer, kontakt med internationale samarbejdspartnere og koncert-agenturer, kontraktforhandlinger, presse og promotion, fanpleje m.v., er det gruppen selv via Rasmus Stolberg i manager-rollen, der tager hånd om den slags i en fast opdelt rolle-fordeling, hvor Casper Clausen overvejende er komponisten, Mads Brauer produceren og mixeren, mens Thomas Husmer er musikeren med stort M.

Ergo er der en grund til, at gruppens internationale fan- og tilskuergrundlag støt og roligt vokser – hele tiden. For Efterklang er konstant i kontakt med gruppens tilhængere og bekendte via egen hjemmeside og diverse sociale netværks-sider – og er i evig onlinekommunikation med mindre sites, lokale medier m.v. De spreder ordet, fortæller om nye aktiviteter osv.

Rasmus Stolberg mailer til dj’s, til musikere, til bekendte m.m., når han har brug for at få kontakter og høre om spillestederne, medierne, bookerne, agenterne og musikmiljøet på steder, gruppen ikke kender til.

– Alt sammen er med til at give nye indgange til egne, hvor vi ikke har spillet før. Og kan de nye kontakter ikke bruges første gang, er forbindelsen skabt til et kommende besøg, lyder Stolbergs og gruppens filosofi, som med sin innovative tilgang kombineret med grundighed og stædighed fortæller, at de førnævnte 260 udenlandsjobs ikke er kommet af sig selv.

Nye målsætninger
Efterklang vil gerne gro – på deres egen måde: - Vi vil gerne fortsætte med at bygge stille op, og heldigvis kan vi mærke, at der kommer mange nye mennesker til vores koncerter de steder, vi har været før. Men vores drøm er ikke så meget at vokse fra 1500 til 2000 tilskuere, som at få sat turnéer op i Australien og Japan, hvor vi ikke har været før – eller Portugal, som er det eneste land, vi mangler i Europa.

- For vi er glade for at komme nye steder hen med vores musik. Ja, faktisk mener jeg, det har en større betydning, end man egentlig tror, at så mange danske bands spiller i udlandet og viser andre sider af dansk kultur, siger han med henvisning til de over 2000 danske koncerter, som finder sted årligt i udlandet:

- Det er dejligt at være med til at tegne et andet billede af Danmark og vise andre nuancer – ja, at vise at vi er mere end et fremmedfjendsk smørhul...