Svenske Jonathan Johanssons fremragende album En Hand I Himlen kan bryste sig af at have en øjeblikkelig indvirkning på lytterens humør, og til denne fredag aftens SPOT-koncert i Musikhusets store sal, skal det blive spændende at se, om den sprudlende svensker også formår at inkorporere albummets virkemidler til en live-optræden.

 

Store Sals forbilledlige akustik omfavner perfekt tonerne fra Jonathan og hans seks medbragte musikere. Der er vidunderligt højt til loftet? Musikalsk forstås? Og musikkens keyboardbårne pompøsitet rammer alle de rigtige steder. Johansson og hans kumpaner byder koncerten igennem på en flok nye numre, hvoraf de fleste rummer en art opløftende melankoli, der går fint i spænd med at solen udenfor er begyndt at vise sig efter et kraftigt regnskyl.

 

Musikkens electropoppede udtryk, der trækker tråde fra 80'ernes New Romantics scene, bevæger sig fra det nærmest flabet dansable til det blidt vuggende i den smukke ørehænger Aldrig Ensam, der udgør koncertens tredje nummer. Johansson fortæller desuden, at flere i løbet af dagen har fortalt ham, at det er "deres sang". Den 29-årige svenskers åbenlyse talent lader sig absolut ikke fornægte, og hans lyse vokal skinner krystalklart igennem. Der er et fremragende sammenspil musikerne imellem, og Johansson selv gør en ganske charmerende figur forrest på scenen blandt guitar- og keyboardklange, der er der ligeså skarpe, som de er fyldige. Om end lyden fra tangenterne i enkelte passager bliver lige skingre nok. Titelnummeret fra En Hand I Himlen annonceres som sidste nummer, og slutter det egentlige set af med et forrygende og overordentlig medrivende brag. Dog bliver der plads til endnu et nummer. En ny sang med den noget dystre titel Onda Drömmar.

 

Det har været en absolut fin koncert med Johansson og band, der dog ikke når samme luftlag som på pladen, men mindre kan bestemt også gøre det, og det bliver spændende at se, hvornår de nye numre finder vej til en plade. Snart forhåbentlig.

 

Michael Jose Gonzalez, GAFFA.dk