Riv jer med! Sådan lød opfordringen fra Filurscenens ivrige vært tidligt fredag aften. Hun havde oplevet lydprøven og solgte varen - de næste 40 minutters koncert - med fokus på engagement fremfor sproglig korrekthed. Det københavnske "ørkenrock-band" Kandy Kolored Tangerine er opkaldt efter Tom Wolfes banebrydende, ny-journalistiske essaysamling fra midt-tresserne, så anledningen retfærdiggjorde sagtens neologismer på sætningsniveau.

Flow

Salen, der til dagligt huser et børneteater, var lille og godt fuld. Der var andre, der ligesom undertegnede, trængte til en god kop spade. Det klassiske rock-setup (guitar, guitar, bas, trommer & kor/tamburin) suppleredes med et synth-hjørne og scenen rummede også to, lysende laptops. Bag bandet, skabte syrede projektioner med flyve- og køreture gennem golde ørkenlandskaber en totaloplevelse. Det fungerede ret godt.

Det samme kan siges om åbningsnummeret "Flow", der ligeledes er første skæring på KKT's debutalbum "The Perfect Swell" fra sidste år. Trods lidt mudder i lydbilledet kom det tunge, riffbårne nummer godt ud over scenekanten. Et vedvarende problem var dog en skævhed i lydbilledet, der så godt som druknede Sidsel Søholms kor under hele koncerten, ligesom Tom Moriis og Jacob Falks guitarer heller ikke rigtig kunne skelnes fra hinanden.

Howl baby

Næste nummer indledtes med hylende guitarer, men trak intensiteten ned, trods lidt bedre lyd. I starten af tredje nummer fedtede Moriis med et minikeyboard tilsluttet den ene computer. Det brød publikumskontakten og virkede lidt overflødigt, at han skal distrahere sig selv med den slags, når bandet medbringer en rendyrket tangentspiller. Fjerde nummer var "Baby Love", der har haft radiorotation, hvilket man godt kan forstå i kraft af det letfattelige syng-med-omkvæd.

Musikken vedblev at være inciterende blandt andet i kraft af sine repetitive og fede riffs, men midt i den korte koncert fandt jeg også udtrykket en smule ensformigt. Rytmesektionen skæmmedes også af, at trommerne ofte fyldte for meget, men det overskyggede ikke Ahstarr og Sekjærs stabile og dynamiske samspil.

Femte skærings lagkageopbygning kulminerede med hylen fra både Moriis og Søholm, men det var først i syvende og sidste, mere mainstream-orienterede nummer, at der for alvor kom styr på lyden og korvokalen kom til sin ret. Det var synd.
Ligeledes manglede jeg lidt mere nærvær især fra bandets frontfigurer Moriis, Falk og Søholm. Materialet er i orden, den skal bare have mere (men stadig kontrolleret) gas. Det man kalder nerve.

Bestået

Tom Wolfe er i dag mest kendt for sine store, kulturkritiske romaner. Det er længe siden han udøvede og sammen med sine kolleger skabte genren New Journalism; Men det lader sig ikke fornægte, at der var knald på og inspiration til eftertiden. Kandy Kolored Tangerine har også potentiale og jeg glæder mig til den næste plade. Koncerten denne forårsfredag er bestået, men sceneværtens sproglegende opfordring endte som en mere passende anbefaling til bandet end til publikum.

Jakob Kowalski, GAFFA.dk (3/6)