Kill Screen Music : Spot, Pickup Scenen, Århus, 2010-05-21 [5/6]
22-05-2010
 
Citater
"SPOT truely was a wonderful and delightful time for all of us. I was quite excited by the organization of the festival. Big Ups to the whole Spot-team. I've hardly seen a big event like this done so perfectly and smooth"

- Reinhold Seyfriedsberger, booker, Ink Music.
Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange gode dance-navne, der kommer fra Danmark.

- Denis Docland, ID&T, arrangører (NL)
Bookmark and Share
Foto: Jacob Dinesen
Foto: Jacob Dinesen
Det var vel de færreste der vidste hvad de skulle forvente, da danske Kill Screen Music indtog den lille Pickup scene. Det er der heller ikke så meget at sige til, for koncerten var bandets første nogensinde, men lad os bare slå fast, at det var en fantastisk debut. Når det er sagt, så har gruppen også allerede et album på vej, og en gennemsnitsalder der, med al respekt, er noget højere end de fleste koncertdebutanters, så der er altså ikke tale om det gennemsnitlige up-and-coming band.

Allerede fra de første toner fremgik det tydeligt, at der var styr på sagerne. Tilsyneladende upåvirkede af både premierenerver, og det faktum at et pludseligt regnskyl måske holdte mange gæster væk, byggede bandet ligeså stille deres intense lydbillede op, med bas, trommer, keyboard og sang.

Der er klare referencer til de sidste års britiske rock-bølge, og Kill Screen Music formår, ligesom for eksempel Editors, at kombinere det dystre med det dansevenlige, blandt andet takket være en pulserende og livlig rytmesektion. På samme måde mestrer de også at bevare balancen mellem det intense og det storladne uden, at det virker forceret.

På musikhistorisk rundvisning
Jeg har sjældent været så imponeret af et nyt bands evne til at kreere et stort, komplekst lydbillede med så relativt få hjælpemidler, og sanger Johan Stahls klare stemme lagde sig ubesværet henover det hele, med et overskud som havde de prøvet det hele hundrede gange før.

Bandets første single Traffic er et godt eksempel på bandets store lyd, der både byder på et solidt rockbeat, og Depeche Mode-agtige keyboardflader. Koncertens sidste nummer Control bød derimod, udover den åbenlyse reference til Joy Division, på trommer der lød som A View To A Kill med Duran Duran, og på den måde fik Kill Screen Music taget publikum med på en rundvisning i nyere britisk musikhistorie dog uden, at det nogensinde blev til den rene stilforvirring.
Det var ganske enkelt en imponerende debut, fra et band man sagtens kan tillade sig at forvente sig meget af. Det eneste der mangler nu er bare et større publikum, men det skulle gå meget galt hvis det ikke kommer inden for en overskuelig fremtid.
 
Roy Fogde, GAFFA.dk (5/6)