Let Me Play Your Guitar : Spot, Musikhuset Århus, Filuren, 2010-05-21 [4/6]
21-05-2010
 
Citater
"Danish Music Is Cool As Fuck"

- New Musical Express
Den danske scene har enhver mulighed i udlandet. Det er den bedste musik lige nu, den har international appeal...

- Marc Lusty (UK), Reverb Records
Bookmark and Share
Foto: Toke Hage www.tokehage.dk
Foto: Toke Hage www.tokehage.dk
De seks unge folkrockere i Let Me Play Your Guitar er indtil videre nok mest kendte for "400 Lies", der lå på Det Elektriske Barometer i otte uger. Men nummeret stak ikke ud i den bløde gang skovmandsskjortepop, bandet tændte op under. Det hele var godt.
 
Det lange navn er tilsyneladende en hentydning til lejrbåls-folk. "Nu vi sidder og hygger, rækker du mig så ikke lige din guitar". Og musikkens smilemelankolske stemning leder da netop også tankerne hen på sådan en hyggelig bålaften. Dog i en opdateret udgave.
 
Der var nogle tunge trommer under en lækker og fyldig lyd, samlet af nogle rare vokalharmonier fra især frontmændene, brødrene  Jeppe og Emil Davidsen og disses ekkomikrofoner. Lyden var folk med helte i alt fra Simon and Garfunkel til Fleet Foxes. Det lød moderne, instrumenteringen old school. Eksemplificeret i at der var et keyboard, der spillede blokfløjte. Blødere end skyer var det, rart som bare pokker. Teksterne småtynde og rigeligt repeterede. Men varen blev leveret og publikum blev efterladt salige.
 
Deput-EPen "Doing Rainbows" udkom i december og Let Me Play You Guitar giver koncert på Rust i København 28/5. Begge deles kan det anbefales at stifte bekendtskab med.
 
Simon Høgh Meldgaard, GAFFA.dk (4/6)