Little Yells Alot blev af Officerscenens konferencier præsenteret som et band, der spiller både hårdere og hurtigere end "alle de andre". Det er måske så meget sagt, men de fire lømler på scenen leverede en ganske habil koncert, der indledtes med et tungt og herligt beskidt guitar-riff. Noget som skal vise sig at være et gennemgående element gennem det meste af koncerten.

 

Midt i den musikalske mudderpøl - en metafor, der skal forstås i absolut mest positive fostand -  aner man fængende melodier om end det er en skam, at forsanger Jonas Lynges vokal drukner i lyden af guitar, trommer og bas. Klokken 14.15 er et noget utaknemmeligt tidspunkt at skulle spille på, og fremmødet er da også yderst beskedent. Det forhindrer dog i midlertid ikke kvartetten i at sparke en portion ufortyndet rock og rul ud over Officersscenens kant.

 

Lynge personificerer bandnavnet, eftersom han ganske rigtigt er en klejn fyr, der forstår at råbe sig igennem bandets hårdt rockende numre, der leveres på overbevisende vis. Monotonien kommer dog snigende, og i løbet af koncerten melder kedsomheden så småt, selvom det nu er ret cool, at bandet vælger ikke at spilde tid med snak eller noget så unødvendigt som pauser mellem numrene.
Energien på scenen er god og sammenspillet ligeså. Særligt Jonas Thaysen gør væsen af sig med sin fremragende håndtering af trommerne, og i det hele taget er det skønt at se et band, der tror så meget på både deres egne evner og på rock 'n' roll som sådan, som det er tilfældet hos Little Yells Alot. Der bliver også plads til mere syrede udskejelser i den stramt spillede rock. Det er en svær genre at være original i, men bandet her har bestemt fat i noget af det rigtige.

 

Desværre spoleres helhedsindtrykket en smule hen imod koncertens afslutning med et - for bandet - stille nummer, der bedst kan beskrives som mindre heldigt. Både hvad komposition og fremførelse angår. Det bliver pludselig underligt rodet i forhold til hvad bandet ellers har præsteret på scenen, og det virker pludselig, som om de fire knægte trænger godt og grundigt til et halvt år i øvelokalet.
Lysten til at opleve bandet igen fornægter sig dog ikke, og det skal blive spændende at se, hvad de kan drive det til fremover.

 

Michael Jose Gonzalez, GAFFA.dk (3/6)