Citater "We both enjoyed SPOT a lot a lot a lot! You have super bands!"
- Fruzsina Szép (Sziget Festival, artistic director) & Frigyes Machan Nesta (Programchef for musikradioen Mama Zone), Ungarn "SPOT truely was a wonderful and delightful time for all of us. I was quite excited by the organization of the festival. Big Ups to the whole Spot-team. I've hardly seen a big event like this done so perfectly and smooth"
- Reinhold Seyfriedsberger, booker, Ink Music. |
26. november spiller Fagget Fairys, Lucy Love, I Got You On Tape og Prins Nitram ved ”SPOT On Denmark”-showcase i Bruxelles. For 3. år i træk ser den danske showcase ud til at blive udsolgt, og i det hele taget er interessen fra belgisk og anden udenlandsk branche mærkbar. - - - Når der 26. november bydes op til SPOT On Denmark-showcase for tredje år i træk på Bruxelles-klubben AB, sker det i bevidstheden om, at interessen for dansk musik i det belgiske ikke bare er veletableret, men også at den er stigende. Foromtalen i diverse belgiske medier har været mærkbar – både interviews med flere af de deltagende grupper og artikler om selve arrangementet – alle fire medvirkende grupper har sikret sig supplerende jobs i forbindelse med fremstødet, lige som alle pladser til det dansk-belgiske branche-møde forud for showcasen også er optaget. Som ved tidligere SPOT On Denmark-fremstød er det belgierne selv, der har peget på årets fire medvirkende, Fagget Fairys, Lucy Love, I Got You On Tape og Prins Nitram. Det skete efter en delegation af medie- og branchefolk deltog ved SPOT Festivalen i maj. Og filosofien om at belgierne selv bedst ved hvilken musik, der vil gøre sig på det belgiske marked, ser ud til at holde stik: Fra de foregående års arrangementer har især Murder og Slaraffenland for alvor fået slået deres navne fast i Bruxelles og omegn – ud over turneer har Murder fået aftale med belgisk pladeselskab og bookingfirma, mens Slaraffenland fik den maglende bookingaftale på plads for at være helt klædt på i landet. Desuden har Band Ane fået pladeselskabs-aftale som udmøntes næste år, mens One-Eyed Mule har sikret sig booking-aftale (og netop er vendt hjem efter tre koncerter i det belgiske). Fagget Fairys i dobbelt-sidet interview i magasinet Guido Når det gælder dette års deltagere, er Fagget Fairys blevet præsenteret i stort interview i universitetsmagasinet Guido (oplag: 45.000), ligesom belgiens største fransksprogede ugeblad, Telemoustique (oplag: 150.000) har anmeldt duo’ens cd i forbindelse med deres SPOT On Denmark-preview. Desuden er Fagget Fairys interviewet på sitet guido.be, er kommet på playliste hos FM Brussel og har hittet med ”Feed The Horse” hos det flamske P3, Stu Bru. I Got You On Tape er blevet opdaget af magasinet Gonzo, som har brugt fire sider på gruppen -– samt SPOT On Denmark-aftenen - i det netop udkomne november-nummer. I det hele taget nyder gruppen stor forhåndsnysgerrighed fordi sanger Jacob Bellens også slår sine folder i Murder… Lucy Love er signet ind til radio-session på førnævnte Stu Bru – og skal spille MTV-job i Bruxelles to dage efter SPOT On Denmark-fremstødet. Og mere er på vej. Mens Fagget Fairys allerede har pladeselskabs- og bookingaftale i Belgien, gælder det for såvel I Got You On Tape, Lucy Love og Prins Nitram, at der er stor interesse fra diverse belgisk branche, som med lidt held går i orden i forbindelse med showcasen. Stor branche-interesse Optimismen skyldes ikke mindst den gode forbindelse, der gennem de seneste tre år er blevet skabt mellem danske og belgisk branche via de danske showcases. Så SPOT On Denmark-arrangørerne ROSA, MXD og SPOT Festivalen har slet ikke haft problemer med at trække hverken dansk eller belgisk branche til den networking-middag, som foregår umiddelbart inden selve koncerterne. 50 er indbudt og har sagt ja – blandt dem i øvrigt også repræsentanter fra Holland, Luxemburg, Frankrig, Tyskland og Canada. Som eksempler kan vi nævne en bred vifte belgiske agenturer fra Live Nation til Quiet Concerts (vild med dansk musik: har arrangeret koncerter i Belgien med Teitur, Saybia, Mads Langer, Under Byen, etc.), belgiske pladeselskaber/distributører - som også er toneangivende på europæisk plan - som PIAS/Play It Again Sam og NEWS samt en lang række vigtige europæiske aktører som den tyske festival C/O Pop, det hollandske agentur Friendly Fire og franske Summery Agency. SPOT On Denmark-programmet 26. november på AB i Bruxelles: 19:30-20:00: Film om Vega og spillestedets rolle på Københavner-scenen 20:00-20:40: Prins Nitram 21:00-21:40: I Got You on Tape 22:00-22:40: Lucy Love 23:00-24:00: Fagget Fairys Desuden spiller de danske band her: 25. november I Got You On Tape, Gent, Café Video 27. november Fagget Fairys - Gent - Make Up Club Prins Nitram - Liège - L’Escalier I Got You On Tape - Sonic Visions - Luxembourg 28. november Lucy Love - MTV-show - Bruxelles
|