Efterklang til SPOT
16-04-2010   Af  Mads Tourlin
 
Citater
"We both enjoyed SPOT a lot a lot a lot! You have super bands!"

- Fruzsina Szép (Sziget Festival, artistic director) & Frigyes Machan Nesta (Programchef for musikradioen Mama Zone), Ungarn
"Put aside prejudices and check it out. Turns out there is more to Danish music than Barbie Girl..."

- Neil McCormick, The Daily Telegraph v. SPOT 2009
Bookmark and Share

Michael Falch i speciel fortælle- og koncert-optræden til SPOT, hvor Surf in Stereo også melder sig klar. Dermed er 99 procent af programmet færdigt.

Efterklang er på turné i Europa hele maj måned, men får heldigvis også tid til at komme forbi SPOT. Foto: Rasmus Weng Karlsen
Efterklang er på turné i Europa hele maj måned, men får heldigvis også tid til at komme forbi SPOT. Foto: Rasmus Weng Karlsen
Med tre nye navne er 99 procent af årets SPOT-program klar.
Et er disse er Efterklang, hvis seneste album ”Magic Chairs” har høstet rosende ord fra anmeldere i både ind- og udland. Albummet blev tildelt fem stjerner af Gaffa, 8 ud af 10 hos engelske Drowned In Sound og blev betegnet som ”superb” af BBC.

Efterklang har to gange tidligere spillet på SPOT Festivalen – i 2005 og 2008 - men selvom bandet er succesfuldt såvel herhjemme og internationalt er der stadig dele af musikscenen som Efterklang mangler at indtage. Og det kan SPOT Festivalen være med til at ændre på. Efterklang spiller eksperimenterende elektropop, og har flere gange turnéret Europa og USA.
Udover koncerten på SPOT vil Efterklang også træde til under åbningsaftenen, hvor de optræder sammen med Slaraffenland i den musikalske fusion Slaraffenklang.


Michael Falch har siden karrierestarten i 1977 oplevet både op- og nedture. Bagsiden af rockeventyret fik ham til en overgang helt at stoppe karrieren. Nu er han tilbage med albummet ”Fodspor i havet”, der er blevet til i et fiskerhus på Tåsinge, Sydfyn, hvor Michael Falch startede forfra. På SPOT fortæller han om sine karrieremæssige og personlige valg, og han kommer blandt andet ind på, hvordan han kom sig over sit formdyk. Efter foredraget vil der være mulighed for at stille Michael Falch spørgsmål, og derefter opfører han sammen med Boat Man Love en halvakustisk koncert.

Surf in Stereo slutter dette navneudslip af. Bandet består af tre unge fyre, der efter eget udsagn spiller dansevenlig indie-surf, jazz og ballader. På trods af traditionelle instrumenter, er genren langt fra den traditionelle jazz. I 2009 vandt bandet Jazz Danmarks Ung Jazz konkurrence.