Citater Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange gode dance-navne, der kommer fra Danmark.
- Denis Docland, ID&T, arrangører (NL) "Die Dänen sind die neuen Schweden!"
- Magasinet Piranha (DE) |
Scarred by Beauty er et af de tunge navne på SPOT Festival 2010. Foto: Jan Vestergreen Laursen. I den tunge ende er Scarred by Beauty, der blev kåret til årets talent ved Danish Metal Awards, som fandt sted i januar. Bandet består af erfarne musikere, der også spiller i bands som Hatesphere og Intelligent Pushing. Desuden har gruppen The Kandidate, med forsanger Jacob Bredahl (også fortid i Hatesphere), meldt, at de er klar til at trykke den af til SPOT 2010. Fra hiphop- og rapscenen har Kasper Spez meldt sin ankomst. Han udgav i august 2009 sit debutalbum ”Fantasten”, der høstede flotte anmeldelser hos blandt andet Gaffa og Soundvenue. Mash-up duoen Dokkedal/Dixen vil også være med – de to er Simon Dokkedal (kendt fra Den Sorte Skole) og Anders Dixen (producer for bl.a. Organiseret Riminalitet). Sammen blander de næsten alle tænkelige genrer – fra hiphop til pop til Bollywood til breakbeat – reglen er, at der ikke er nogen regler. Derudover er der en blanding stonerrock og metal fra Dødning, elektropop fra islandske FM Belfast (IS), rock n' roll med et twist af garage fra Howl Baby Howl, hiphop fra K-liir, indie tilsat postpunk fra norske Pony The Pirate og elektrorap fra Specktors på årets SPOT Festival.
|