Citater "Danish Music Is Cool As Fuck"
- New Musical Express "SPOT truely was a wonderful and delightful time for all of us. I was quite excited by the organization of the festival. Big Ups to the whole Spot-team. I've hardly seen a big event like this done so perfectly and smooth"
- Reinhold Seyfriedsberger, booker, Ink Music. |
Turboweekend under der koncert på SPOT. Foto: Peter McNally. Da Turboweekend spillede til SPOT Festivalen, var repræsentanter fra det engelske managementbureau SuperVison blandt tilskuerne. De blev så begejstrede for bandet, at det nu har mundet ud i en aftale, hvor SuperVision bliver management for Turboweekend i hele verden – på nær Danmark, hvor det er Morten Elley fra Skandinavian, der varetager bandets interesser. Det har ifølge Morten Elley været en lang proces, hvor han arbejdede på at få forskellige udenlandske, og især engelske managementbureauer til at komme til festivalen for at tjekke Turboweekend ud. Det endte med han inviterede SuperVision - med økonomisk back-up fra SPOT - og i går blev aftalen så endelig indgået. SuperVision har allerede danske The Kissaway Trail i stalden og repræsenterer derudover også bands som Franz Ferdinand, Kaisers Chiefs og White Lies. I det hele taget er der fart på Turboweekend for tiden: Forårets remix af den hollandske mega-dj Tiësto blev hurtigt fulgt op af en remix-byttehandel med de danske indiekonger Efterklang samt en genudgivelse af det roste 2009-album ”Ghost Of A Chance” med ekstra materiale; heriblandt et samarbejde med TV-2-forsangeren Steffen Brandt. Turboweekend kan opleves live lørdag aften på Roskilde Festival, hvor de skal spille på Odeon.
|