SPOT Festival 2010 har åbnet for ansøgninger
21-10-2009   Af  Henrik Friis
 
Citater
"Die Dänen sind die neuen Schweden!"

- Magasinet Piranha (DE)
Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange gode dance-navne, der kommer fra Danmark.

- Denis Docland, ID&T, arrangører (NL)
Bookmark and Share
Deadline 1. december kl. 12.00 for ansøgere til SPOT Festival 2010.
- - -
Planlægningen af SPOT Festival 2010 (20.-22. maj 2010) er i fuld gang, og det er nu, orkestre og kunstnere, for hvem en showcase på SPOT Festivalen har national og/eller international relevans, kan ansøge om at deltage på festivalen.
Også bookingfirmaer, managements, pladeselskaber, koncertarrangører, medier m.fl. kan foreslå danske eller nordiske orkestre til SPOT Festivalen.


Ansøgnings-procedure

Al ansøgning til SPOT Festival 2010 foregår elektronisk, og allerede nu kan der på 2010.spotfestival.dk/ansoegning ansøges om deltagelse på festivalen – følg de angivne instrukser for hvordan oplysninger om band, kontaktperson, booking-kontakt, pr-materiale samt lyttemateriale uploades.

Ansøgningsfrist
Tirsdag 1. december | 2009 | Kl.12.00
2010.spotfestival.dk/ansoegning

Programmet til SPOT Festivalen sammensættes dels ud fra gennemlytninger af de indsendte ansøgninger fra orkestre og branche, dels gennem valg af grupper/solister, som er med
til at tegne den aktuelle danske og nordiske scene. ROSA - Dansk Rock Samråd vægter de nyere musikalske strømninger, men programsætter primært ud fra den internationale interesse og efterspørgsel, hvorfor evt. tidligere optræden på SPOT i sig selv ikke diskvalificerer nogen ansøger.

Det endelige program fastlægges af ROSA – Dansk Rock Samråd.

Det er SPOT Festivalens overordnede formål at understøtte den rytmiske kvalitetsmusik på de nationale og internationale markeder med showcase-koncerter og gennem styrkelse af de internationale faglige og kulturelle netværk.