Det er sgu da et godt spørgsmål...! Jeg tror, at mit publikum er meget blandet – det er mennesker, som godt kan lide musik som er originalt, men også tilgængeligt – musik der ikke nødvendigvis er så kompliceret. Mit publikum er folk, som godt kan lide at gå ud og høre koncerter.

Nej, det gør jeg ikke – som musiker tænker man selvfølgelig på, om man skal have et publikum eller ej – det er jo altid rart (latter), men jeg går ikke og tænker på hvem publikum er. Jeg skriver ikke musik efter hvem jeg gerne vil gøre indtryk på. Der er ingen bestemt samfundsgruppe eller aldersgruppe... Hvis jeg skulle kredse det ind, er det et publikum der godt kan lide akustisk musik – akustisk country og rock.

Jeg vedkender mig mange – der er utallige inspirationskilder! Wilco, Bob Dylan osv. Emmylou Harris og David Bowie – det kunne være tusinde. Det kommer selvfølgelig også an på hvilken musik jeg laver, og hvilken følelsesmæssig tilstand jeg er i. Men i det hele taget gammel rock og blues.

Man går ud og spiser en god middag. Så hygger man sig med vennerne, og drikker måske en flaske rødvin.

Et mindre spillested – et intimt spillested, hvor der kan være fra 50 til 200 mennesker. Et sted hvor man kan få lov til at være i musikken, og hvor vi, som musikere, kan være sammen med publikum – et sted hvor publikum ikke er en eller anden udefinerbar masse. Det er intensiteten og nærværet der tæller.

Der er ikke en flydende overgang – der er tale om to vidt forskellige ting jeg arbejder med i mit musikliv. Jeg startede med at synge jazz, fordi det var noget jeg kendte til – det var let tilgængeligt, det var noget jeg kunne finde ud af. Jeg var – og er – meget fascineret af jazz, men jeg synger bare mindre af det nu. Det har givet mig en del vokalerfaring, og er helt sikkert en del af mit liv, men det er ikke der mit hjerte er. Jeg brænder ikke for det. For mig handler det om at skabe min egen musik, og det er rock og country - ikke for at sætte et prædikat på – det er jo bare musik.

Helt sikkert – Danmark er et dejligt, men også lille land. Hvis man har ambitioner må man tænke ud over landets grænser – helt klart. Især USA og Canada – jeg skal til New York til efteråret, og indspille min første hele plade.

Det er rent held (latter)! De er sindssygt dygtige musikere, men de ville jo ikke spille med mig, hvis ikke jeg også kunne noget – på den måde bærer vi hinanden, og skaber det her musikunivers.

At vi spiller en god koncert – og får fornemmelsen af at spille en god koncert. Og selvfølgelig at der kommer et publikum (latter). Den bedste måde at få et publikum på er, simpelthen, at spille gode koncerter. Det vigtigste er ikke at sælge plader, men at spille gode koncerter.