Citater "Dansk musik har en enorm kvalitet i bredden – uanset genre."
- Thomas Roscheck, PR-chef, Rockhal (LU) Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange gode dance-navne, der kommer fra Danmark.
- Denis Docland, ID&T, arrangører (NL) |
Foto: Allan Henriksen. Hvem er dit publikum?
Det er sgu da et godt spørgsmål...! Jeg tror, at mit publikum er meget blandet – det er mennesker, som godt kan lide musik som er originalt, men også tilgængeligt – musik der ikke nødvendigvis er så kompliceret. Mit publikum er folk, som godt kan lide at gå ud og høre koncerter.
Stiler du efter nogle bestemte?
Nej, det gør jeg ikke – som musiker tænker man selvfølgelig på, om man skal have et publikum eller ej – det er jo altid rart (latter), men jeg går ikke og tænker på hvem publikum er. Jeg skriver ikke musik efter hvem jeg gerne vil gøre indtryk på. Der er ingen bestemt samfundsgruppe eller aldersgruppe... Hvis jeg skulle kredse det ind, er det et publikum der godt kan lide akustisk musik – akustisk country og rock.
Du er blevet sammenlignet med flere kendte kunstnere – bl.a. P. J. Harvey på en rolig dag. Er der nogle inspirationskilder du vedkender dig?
Jeg vedkender mig mange – der er utallige inspirationskilder! Wilco, Bob Dylan osv. Emmylou Harris og David Bowie – det kunne være tusinde. Det kommer selvfølgelig også an på hvilken musik jeg laver, og hvilken følelsesmæssig tilstand jeg er i. Men i det hele taget gammel rock og blues.
Hvordan forbereder man sig på en koncert med dig?
Man går ud og spiser en god middag. Så hygger man sig med vennerne, og drikker måske en flaske rødvin.
Foto: Allan Henriksen. Et mindre spillested – et intimt spillested, hvor der kan være fra 50 til 200 mennesker. Et sted hvor man kan få lov til at være i musikken, og hvor vi, som musikere, kan være sammen med publikum – et sted hvor publikum ikke er en eller anden udefinerbar masse. Det er intensiteten og nærværet der tæller.
Du har sunget jazz i lang tid, men det er ikke just dét prædikat, man ville sætte på den musik, du laver nu. Er der en flydende overgang eller et spring?
Der er ikke en flydende overgang – der er tale om to vidt forskellige ting jeg arbejder med i mit musikliv. Jeg startede med at synge jazz, fordi det var noget jeg kendte til – det var let tilgængeligt, det var noget jeg kunne finde ud af. Jeg var – og er – meget fascineret af jazz, men jeg synger bare mindre af det nu. Det har givet mig en del vokalerfaring, og er helt sikkert en del af mit liv, men det er ikke der mit hjerte er. Jeg brænder ikke for det. For mig handler det om at skabe min egen musik, og det er rock og country - ikke for at sætte et prædikat på – det er jo bare musik.
Hvad med visionerne – tænker du internationalt?
Helt sikkert – Danmark er et dejligt, men også lille land. Hvis man har ambitioner må man tænke ud over landets grænser – helt klart. Især USA og Canada – jeg skal til New York til efteråret, og indspille min første hele plade.
Angående din besætning; du omgiver dig ikke just med ”hvemsomhelster” (Torsten Stistrup, Søren Zahle, Henrik Poulsen og Anders Rønne) - hvordan har I fundet sammen?
Det er rent held (latter)! De er sindssygt dygtige musikere, men de ville jo ikke spille med mig, hvis ikke jeg også kunne noget – på den måde bærer vi hinanden, og skaber det her musikunivers.
Hvad er dine forventninger til koncerten på SPOT i år?
At vi spiller en god koncert – og får fornemmelsen af at spille en god koncert. Og selvfølgelig at der kommer et publikum (latter). Den bedste måde at få et publikum på er, simpelthen, at spille gode koncerter. Det vigtigste er ikke at sælge plader, men at spille gode koncerter.
|