SPOT Live: Et Geiger-logo... i plastperler?
22-05-2010   Af  Helle Rusch
 
Citater
"Danish Music Is Cool As Fuck"

- New Musical Express
Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange gode dance-navne, der kommer fra Danmark.

- Denis Docland, ID&T, arrangører (NL)
Bookmark and Share
Konkurrencen er i gang – hvem er bedst med en perleplade?

14-årige Jeppe Tobias Christensen Fonnesbo er en garvet perle-lægger. Foto: Jesper Hedemann
14-årige Jeppe Tobias Christensen Fonnesbo er en garvet perle-lægger. Foto: Jesper Hedemann
Det århusianske musikblad, Geiger, som samtidig er pladeselskab og koncert-arrangører, har på dette års SPOT Festival udbudt en konkurrence; Hvem kan lave det flotteste Geiger-logo af perler, altså som en perleplade?

14-årige Jeppe Tobias Christensen Fonnesbo, som er en af arrangørerne bag konkurrencen, fortæller,
- Der er allerede en del, der deltager i konkurrencen, og vi har også fået nogle færdige perle-logoer tilbage. Det man kan vinde, det er en pakke med forskellige cd’er. Cd’er udgivet på Geiger, selvfølgelig.

Tingene går nogle gange lidt stærkt under en festival, og derfor vil Geiger gerne give festivalgængerne et pusterum. Robert Christensen siger:

- Geiger tilbyder folk at slappe af og finde sig selv i al festivalræset, igennem den rekreative aktivitet at lave perleplader, og vi håber, at folk vil tage godt imod det.

Har du overset konkurrencen, og ærgrer du dig over at være gået glip af den, kan Geiger berolige dig med, at der stadig er mulighed for at være med i en perleplade-konkurrence, for til Geigers fremtidige koncerter vil de have flere perle-konkurrencer.

Geiger arrangerer Lyd+Litteratur-koncerterne på årets SPOT Festival.