Tre fyre kommer hen til gitteret ved madboden foran Ridehuset. Der er smil på læberne, mens de præsenterer sig som Rasmus, Henrik og Carl. Kort efter kommer det sidste medlem af Ginger Ninja, trommeslageren Johan Luth.
I skal spille om små tre timer. Hvordan har I det?

- Vi har det pissegodt. Vi har lige spist en god middag. Det er ved at blive lidt en vane og måske har vi forspist os lidt. Men solen skinner og vi har lige været ovre at se Sleep Party People, siger Henrik Hamilton og Rasmus Søby Andersen, henholdsvis forsanger og guitarist.

- Vi kom på SPOT allerede torsdag aften og det er virkelig en hyggelig stemning, der er her. Nu skal vi tænke på vores egen koncert og det tror jeg bliver meget anderledes, end når vi normalt spiller på andre spillesteder. Der er selvfølgelig også nogle vigtige branchefolk her. Det er noget særligt, forklarer bassisten Carl Riestra.

Netop det, at SPOT er en branchefestival er lidt underligt at tænke på for bandet. Men Ginger Ninja lover, at de først og fremmest vil spille for publikum.

Ginger Ninja var i februar til SPOT On Denmark i Wien og har derudover spillet i Salzburg til et andet SPOT On Denmark-arrangement.

- Det var vores første 'udenlands-tour', og det var så fedt. Samtidig havde vi det rigtigt godt sammen med de to andre bands, der var med. Vi skal snart spille på en showcase i Sverige, og vi forhandler stadig om at udkomme internationalt, men vi er allerede udkommet i blandt andet Sverige, Finland og Italien, fortæller Rasmus Søby Andersen.

Bandmedlemmerne var ellers tidligere kommet til en konklusion om, at de aldrig ville blive andet end fritidsmusikere. Nu bliver der satset alt på musikken, men leve af det, det kan de ikke:

- Vi har lige spillet opvarmning for Dizzy Mizz Lizzy, hvor vi spillede tre til fire gange om ugen, så det er jo lidt et arbejde i sig selv. Derudover skal vi også lave en masse andet, når vi ikke er på tour, siger Carl Riestra, og bandet nikker samtykkende, da Henrik nævner, at der er blevet trukket godt på kassekreditten. Både for de enkelte medlemmer og for bandkontoen.

- Vi ser det lidt som en investering i fremtiden, som forhåbentlig giver pote, siger Rasmus. Henrik Hamilton supplerer:

- Det er lidt kliché at sige, at vi gør det her, fordi at vi brænder for musikken, men det gør vi altså. Man skal i hvert fald ikke gå ind i den her branche for at tjene penge, siger han.

Drengene har haft travlt på SPOT med at se deres kollegaer. Det er blandt andet blevet til koncerter med Olympics, Quadron, I Got You On Tape og koncerterne med Efterklang og Stoffer og Maskinen står klarest i deres hukommelse, som noget der virkeligt var godt og gennemført.

Men det er heller ikke altid sjovt at være det band, som skal lukke en scene. Der har været mange fristelser undervejs, som de har måtte sige nej til.

- Vores venner har hele tiden tilbudt os øl, men vi holder os lidt i skindet. Vi har nippet lidt til øl, men ellers ikke, lyder det. Tanken om en velfortjent øl efter koncerten får tankerne i gang:

For de kunne jo også medbringe en kold fadøl, når de går på scenen.