Citater "Put aside prejudices and check it out. Turns out there is more to Danish music than Barbie Girl..."
- Neil McCormick, The Daily Telegraph v. SPOT 2009 "Die Dänen sind die neuen Schweden!"
- Magasinet Piranha (DE) |
Engelske Jon (t.h.) vandt billetter til SPOT i NME og tog sin ven Howard med til Århus. Foto: Martin Andersen. - Indtil videre har det været fantastisk. Vejret er fremragende og SPOT Festivalen har virkelig taget sig godt af os. Her er en meget afslappet atmosfære. Festivalen er overraskende civiliseret, og i hvert fald meget mere civiliseret end de festivaler jeg har været på i England,” siger Jon Green til SPOT Live, da vi finder ham ude på pladsen.
Selvom SPOT Festival er en branchefestival, så føler englænderen sig alligevel helt hjemme i Århus. Green har nemlig en mangeårig baggrund som journalist i hjembyen Bristol. I denne weekend, behøver han dog ikke bekymre sig om arbejdet, torsdag, fredag og lørdag står udelukkende i musikkens tegn.
- Musikken er rigtig god, der er mange bands der ligner det, jeg kender hjemmefra England. Så er der selvfølgelig også en del bands der synger på dansk, men det gør faktisk ikke så meget. Det er spændende at lytte til. Jeg skal helt klart se Efterklang. De skulle være helt unikke, alle snakker i hvert fald om dem, så dem skal jeg simpelthen se. Så glæder jeg mig til at se FM Belfast og Turboweekend,” forklarer Jon Green.
Med sig på turen har han sin kammerat Howard, som tydeligt også ser ud til at nyde det gode vejr, de kolde øl og den nye nordiske musik. Og ifølge de to glade englændere, så er det ikke sidste gang, de to har besøgt Danmark.
- Vi vil helt sikkert komme tilbage til Danmark igen. Dette er vores første besøg her i landet, men vi vil meget gerne komme tilbage og se mere af landet.
|