Citater "Put aside prejudices and check it out. Turns out there is more to Danish music than Barbie Girl..."
- Neil McCormick, The Daily Telegraph v. SPOT 2009 "Danish Music Is Cool As Fuck"
- New Musical Express |
Lydmand Anders Sørensen. Foto: Jacob Bredahl. Teamet, der består af tre lydmænd, en lysmand og en scenemanager, har i god tid fået de nødvendige oplysninger om de forskellige bands. De ved, hvor de forskellige medlemmer skal stå, hvor mikrofonerne skal placeres, og hvilke stik, der skal i hvilke forstærkere. Så uanset om der er tale om en enkelt mand med en guitar eller et otte mand stort band, så kører det efter faste rutiner. Orkestrene kommer to timer før for at sætte op. To orkestre sætter op ad gangen, da hele setuppet i Store Sal fungerer med drejescene, og det er en del af hemmeligheden – sammen med erfarne folk, der kan deres arbejde. - Vi har en time til sceneskift, og det kan vi godt klare på rutinen. Den logistiske udfordring ligger i, at vi kører med tre orkestre samtidig. Et, der er på scenen, et, der er ved at gøre klar, og et, der er på vej ind for at gøre klar. Så på den måde er det en anden udfordring, end når det eksempelvis er en musical eller en enkeltstående koncert, siger Anders Sørensen. Pony The Pirate bag scenen i Musikhuset. Foto: Jacob Bredahl. - Det er et stort rum, siger han, og kigger rundt i den endnu gabende tomme sal. - Godt nok er vi vant til at spille på forholdsvis store steder hjemme i Norge, men det er første gang, vi spiller i Danmark, så jeg ved ikke, hvor mange der kommer for at høre os. På den anden side så er der ingen grund til, at der ikke skulle komme nogen, så det skal nok gå, lyder det optimistisk fra ham en times tid før, at bandet skal på scenen. Det har også sine fordele at være første band på banen. Efter koncerten kan bandet nyde festivalen, inden turneen fortsætter i det tyske – og det med et fortsat godt indtryk af Danmark.
|