Der er hvide duge på borderne på Café Hack. Her står mange samlet og snakker med en kold fadøl i hånden, mens Michael Jacksons ”Earth Song” spiller svagt i baggrunden. En lyshåret fyr går hastigt ind og ud af indgangen. Så ender han på scenen.

- Hallo, vi er Awkward I, siger han ud til publikum, hvorefter bandet straks går i gang med at spille.
To fyre slapper af til musikken ved et langbord for enden af cafeen, mens de prøver at danne sig et overblik over, hvad de skal se på SPOT. Klokken er lidt over 22, og InterSPOT-arrangementet med temaet ”Cosy” er netop gået i gang på Café Hack. Publikum er en blanding af unge mennesker i moderne tøj og briller, lidt ældre cafegæster, og branchefolk.

- Hvem fanden er ham Felix Smith, lyder det med en tyk københavneraccent fra en mand, mens han hentyder til forsangeren Djurre de Haan fra det hollandske band.

Som koncerten skrider frem, lever publikum sig mere og mere ind i musikken. En mand med halvlangt krøllet mørkt hår, der er farvet rødt i den ene side, står og kaster hovedet frem og tilbage i takt med beatet. Hans hedder Sven Schlyber og er hollandsk journalist fra det største onlinemusikmagasin i Beneluxlandene, kindamuzik.net.

- Jeg er helt klart fan af Awkward I. De er endnu ikke brudt helt igennem lydmuren derhjemme, men er lige på grænsen til det. Jeg synes, at de gjorde det rigtigt godt til koncerten i aften, siger han, mens han ryger en cigaret udenfor.

- Sidste år besøgte jeg også SPOT Festivalen, og for mig er der mere ny musik på SPOT, end der er på InterSPOT. Her kender jeg i forvejen en del af artisterne. Af SPOT-artisterne kender jeg i forvejen Efterklang og Slaraffenland, så dem skal jeg ikke høre i år. Derimod vil jeg gerne høre Kellermensch, for dem hørte jeg sidste år, hvor jeg mente, at de ikke helt var der, hvor de skulle være endnu, forklarer Sven Schlyber, inden han haster videre mod Train og Sophie Hunger sammen med nogle venner.

Scenen er nu blevet indtaget af den unge belgier Nils Veressen, der går under kunstnernavnet The Bear That Wasn't. Han sidder alene på en stol med sin guitar. Der bliver helt stille i lokalet, da han begynder at synge sit første nummer. Rummet fyldes af hans stemme og publikum ser koncentrede ud.

Da første nummer er færdigt, bryder publikum ud i klapsalver og opmuntrende tilråb. En gruppe fans fra Belgien kommer med højlydte musikønsker, og vil gerne høre ti numre mere.

En gråhåret mand i 50'erne i en rød striktrøje har valgt en mere afslappet måde at nyde koncerten på. Han svajer forsigtigt frem og tilbage, mens han lukker øjene. To brunetter sidder ved et cafebord med hånden under hagen, mens den ene sender et intenst blik op mod bjørnen.

The Bear That Wasn't fortæller publikum, at han cykler rundt i Europa og giver hjemmekoncerter. Og hvor glad han nu er for at være i Århus, efter en lang cykeltur herop.

- Det var en rigtig god oplevelse at spille her, men jeg glæder mig over, at jeg kan slappe af nu, drikke lidt øl og så sove på mit hotelværelse i nat. I morgen skal jeg dog finde ud af, hvordan jeg får lappet min cykel. Den er mit arbejdsværktøj. Jeg har parkeret den her i byen, så selvom Århus er en studieby, så håber jeg ikke, den bliver hugget, siger han.

Klokken nærmer sig nu midnat og en del af publikum har forladt Cafe Hack. Det estiske band Kirtana Rasa sætter sig til rette på scenen, mens en projektor skyder billeder op på en skærm bag dem. Blandt publikum er et par medlemmer af Efterklang og Slaraffenland. Der er mindre end halvfyldt til koncerten. Et par stykker går efter det første nummer med trioen, der spiller alternativ folk og blander instrumenter fra hele verdenen. En fast lille gruppe bliver og hører hele koncerten til ende.

En af dem er Helen Slidna. Hun er festivalleder af den estiske musikfestival Talinn Music Week:

- Jeg er stor Kirtana Rasa fan, og jeg glæder mig over at se dem hver gang, for de spiller altid nye arrangementer. Det er musik, som man skal leve sig ind i og lytte til, og derfor fungerede det godt her på cafeen, og så er det første gang nogensinde, at et estisk band optræder på SPOT Festivalen.

- Vi har ikke været særligt gode til at eksportere vores musik udover vores grænser før, men nu oplever vi en velvilje fra alle sider. Jeg tror, at vi vil se meget mere estisk musik i Europa fremover, forklarer Helen Slidna, der er til SPOT sammen med fire andre estiske branchefolk og fem lettiske. Der er allerede sat mange cirkler i Helens SPOT-program, men hun ser især frem til en ting - seminaret med Tom Windish ”Survival of the Fittest” lørdag.

- Jeg glæder mig rigtigt meget, og har i årevis gerne ville høre ham, forklarer Helen Slidna.

Et par unge fyre vil gerne høre mere afslappet musik, selvom klokken nu er 01. Imens rydder personalet på Café Hack op og gør klar til at lukke for denne omgang.