SPOT Live: Mimas - forventning og glæde
22-05-2010   Af  Jacob Bredahl
 
Citater
"SPOT truely was a wonderful and delightful time for all of us. I was quite excited by the organization of the festival. Big Ups to the whole Spot-team. I've hardly seen a big event like this done so perfectly and smooth"

- Reinhold Seyfriedsberger, booker, Ink Music.
"Dansk musik har en enorm kvalitet i bredden – uanset genre."

- Thomas Roscheck, PR-chef, Rockhal (LU)
Bookmark and Share
Mimas-bassisten Gert Jørgensen i solen før lørdagens SPOT-koncert. Foto: Jacob Bredahl
Mimas-bassisten Gert Jørgensen i solen før lørdagens SPOT-koncert. Foto: Jacob Bredahl
På en solbeskinnet festivalplads mødte SPOT Live Gert Jørgensen, bassist i århusianske Mimas. Når han sammen med sit band går på Pickup Scenen lørdag aften kl. 18.30, bliver det med en klar bevidsthed om SPOT Festivalens attraktion af branchefolk.

- Vi er enormt taknemmelige for at få lov til at spille på SPOT. Det fungerer nærmest som musikbranchens blå stempel, og vi håber at festivalen kan åbne døre. Vi forventer bestemt, at det åbner nogle døre, og vi glæder os allerede til at arbejde endnu hårdere, siger den unge kunstner bag de solbriller, der skåner hans øjne for den skarpe eftermiddagssol.

Mimas har med deres ”death-indie” opnået væsentlig eksponering på det europæiske kontinent gennem turneer såvel som udgivelser og samarbejder med britiske Big Scary Monsters og franske Distile Records. Gert Jørgensen ser aftenens koncert som en gylden mulighed for en åbning mod det danske marked.

- Vi håber på at SPOT kan være et springbræt mod en mulig dansk kontrakt til vores kommende album, indrømmer Mimas-bassisten, der går til koncerten med store forventninger. Men med et skævt smil i den bagende sol slutter han dog af med at sige, at det vigtigste for dem er at få lov at fremføre deres kunst for et talstærkt publikum.