SPOT Live: Publikum blev fanget af svensk pop
21-05-2010   Af  Mads Tourlin
 
Citater
"Put aside prejudices and check it out. Turns out there is more to Danish music than Barbie Girl..."

- Neil McCormick, The Daily Telegraph v. SPOT 2009
"Dansk musik har en enorm kvalitet i bredden – uanset genre."

- Thomas Roscheck, PR-chef, Rockhal (LU)
Bookmark and Share
Ring om Johansson. Foto: Thorsten Iversen.
Ring om Johansson. Foto: Thorsten Iversen.
Udenfor Store Sal står Ole Ådland og Camilla Sæle Merkesvi fra Norge. De spiller begge guitar i bandet Pony The Pirate og forbereder sig til koncerten med den svenske popkunstner Jonathan Johansson.

- Vi har aldrig hørt om ham før, så vi ved ingen ting. Men det lyder rigtigt spændende, og han spiller jo i Store Sal, så vi går ud fra, at det bliver godt, forklarer de.

Ved den næste indgang, lidt længere henne, henholdsvis står og sidder en flok veninder. De ved heller ikke meget om den svenske popmusiker.

- Der er blevet sat en ring om ham i programmet, og så har vi hørt meget godt om ham, mens vi er gået rundt på SPOT. Et eller andet sted lyder det også bekendt, fortæller Anne Bruun. Hun glæder sig til koncerten:

- Det er totalt spontant det her, men jeg håber at der er nogle gode tekster med dybde og gode melodier i hans musik, siger hun.

Svensk melankolsk superpop. Foto: Thorsten Iversen.
Svensk melankolsk superpop. Foto: Thorsten Iversen.
Indenfor er der en svag susen i højtalerne. Dicte går på scenen.

- Nu kommer der noget svensk melankolsk superpop – så glæd jer, siger hun med kraft i stemmen.

Bandet kommer ind – guitaristen har to øl i hånden. Jonathan Johansson kommer på scenen og ser lidt forvirret ud. Han har fingeren i mundvigen og sekundet efter begynder han at synge.

Der er fyldt godt op i midten af salen. Flere kommer ind løbende, mens et par stykker forlader koncerten undervejs.

Jonathan Johansson forklarer fra scenen, at han har mødt et par til SPOT, der har hans nummer ”Aldrig ensam” som deres sang. Med den begrundelse går han i gang med at spille den. Publikum danser så småt, mens de sidder ned.