Lørdag eftermiddag lagde et velbesøgt Ridehuset kulisser til en koncert med Sleep Party People. Deres selvtitlede og anmelderroste debutplade illustreres på albumcoveret af en dreng iført en kaninmaske. Denne lidt obskure æstetik bliver videreført i liveopsætningen: Ind på scenen kom fem mand iført enormt karakteristiske kaninkostumer og henrykkede publikum med deres drømmende sovekammerpop.

Sangene er frembragt som et solo-sovekammerprojekt af frontmand Brian Batz. SPOT Live mødte ham umiddelbart efter koncerten til en snak om vejen fra sovekammeret til en scene som Ridehuset.

- Det har været en lang proces. Den måde jeg laver musik på er gennem optagelse af lyde, og mig selv der trommer på alt muligt. Det har krævet mange samplinger for at opnå det ønskede lydbillede. Men jeg har fået hjælp af nogle dygtige folk, og to af mine ’kaniner’ er super nørdede til at bruge sampleværktøjer, fortæller overkaninen Brian Batz.

Som publikum kunne konstatere, har det hårde arbejde båret frugt og taget form i en opslugende koncertoplevelse. Ophavsmanden er da også hurtig til med begejstring i stemmen at kalde SPOT-koncerten for den bedste, han har spillet til dato. Om det skyldes fremmødet af repræsentanter fra hele fem pladeselskaber eller et talstærkt publikum forbliver usagt. Batz indrømmer dog også en vis nervøsitet inden koncerten.

- Det er klart, at når man hører om opbuddet af branchefolk, sætter det en masse tanker i gang. Selv om det er noget, jeg helst ikke vil lade mig påvirke af, forklarer han.

Afslutningsvis forsøger SPOT Live at få afklaret, hvad der er den dybere mening med en koncert fremført af fem kaniner. Spørgsmålet bringer et skævt smil frem på læben af ophavsmanden.

- Det bunder lidt i masken fra pladecoveret. Vi tænkte at det kunne være sjovt bare at tage den hele vejen. Det skal mest ses som en lille gimmick. Man skal ikke lægge for meget i det, forklarer han.

Det fungerer ikke desto mindre rigtig godt på scenen, og når hele foretagendet bunder i et do-it-yourself sovekammerprojekt, er der noget fint i at live-versionen fremføres af et kaninband, der udvisker et egentligt hierarki musikerne imellem, og dermed understreger mystikken om hvem der egentlig er hovedpersonen bag foretagendet.