Forsanger Kristian Finne Kristensen. Foto: Christian Haahr

Folk søgte hurtigt ind i skyggen ved Officerspladsens anden koncert i stærk sol – SPOT Live mødte dedikeret fan og tidligere bassist i bandet.

Solen står ind på trappen ved det hvide telt. Lidt over ti mennesker sidder og slapper af i solstrålerne med øl i hånden. Midt foran Officerspladsens scene har to unge piger med lyst hår stillet sig op.

- Jeg fik at vide, at jeg skulle gå ind i skyggen, siger Louise Kilian, 22, der er blevet en smule rød på brystet. Klokken er lidt over 15, og der er et kvarter til bandet The River Phoenix går på.

Dem er Louise stor fan af:

- Jeg har det godt lige nu og er meget spændt. De har en meget bestemt lyd, og jeg kan godt lide at stå og lytte til dem. Nu er det også længe siden, jeg hørte dem sidst. Jeg tror, det var i efteråret på Hatten i Randers, siger en smilende Louise Kilian.

Ude i solen sidder bandets tidligere bassist, der spillede sammen med The River Phoenix for ti år siden:

- Men så fik jeg kæreste og børn, og vi flyttede også til Århus for at studere, forklarer Nikolaj Emmery, der dog ikke fortryder, han nu står som publikum og ikke på scenen længere:

- De er fede, og jeg er slet ikke ærgerlig. Men det giver selvfølgelig et sug i maven at se dem spille, det indrømmer jeg, forklarer han.

Louise og hendes veninder har nu stillet sig helt op foran hegnet. The River Phoenix kommer ind på scenen. Forsanger Kristian Finne Kristensen går lidt rundt om sig selv, mens bandet er begyndt at spille første nummer. Så går han hen til mikrofonen, kigger ud over publikum og begynder at synge.

Publikum fylder teltet godt op, men der er et syv meter hul mellem de forreste og dem bagved. Det bliver stille og roligt fyldt op, mens folk slentrer ind fra solen til musikken. De står spredt nok, til at man kan gå imellem dem.

Der samler sig små flokke af personer med store badges om halsen. Det er de akkrediterede branchefolk, og de ser ud til at nyde koncerten.

En ung mand med mørkt hår, sort t-shirt, skuldertaske og mørke bukser stiller sig op midtforan. Han smiler og benet tramper med i takt til musikken. Tre numre henne i koncerten klapper han med hænderne højt over hovedet midt under nummer. Det bliver en ti stykker smittet af.

Ellers bliver der slappet af og talt lidt sammen mellem publikum under koncerten i det varme telt.