Frodegruppen 40 er en sjælden og farverig fugl i dansk musik. De fleste kender bandet fra deres optræden i tv-programmet "Den 11. Time", hvor de spillede en udsyret live-udgave af deres sang ”John Danser Grøntsag”. Albumtitler som ”Piksvingeri og Negerlege” og ”Du Ligner Noget Fra En Pejs” giver et fingerpeg om tonen i deres musikalske univers: Sprogligt overskud, kulsort humor og uventede observationer pakket ind i fængende rock, støj, orgelviser og elektronika.

En del af den flamboyante galskab stammer fra frontmanden Jens Blendstrup, som til daglig er forfatter og blandt andet har skrevet erindringsromanen ”Gud Taler Ud” om sin barndom i Århus- forstaden Risskov. SPOT Live mødte ham til en øl i solen før aftenens koncert.

- Jeg har aldrig nogensinde været på SPOT Festival, men musikerne i bandet fik nærmest gule lys i øjnene, da de hørte, at vi skulle spille her. Det er jo sådan et opdagelsesrum, ikke?

Jo, det kan man godt sige. Så med lidt held bliver I opdaget…

- Ja, vi vil faktisk gerne opdages, for vi har en plan om, at vi gerne vil spille på Roskilde. Det er vores mål, siger Blendstrup.

I har udgivet en ep og to cd’er, og I har snart en mere på vej, men koncerten i aften er kun jeres tredje live-optræden. Hvordan kan det være, I spiller så sjældent?

- Jamen, egentlig kan vi godt lide idéen om at holde Frodegruppen som sådan en lidt hemmelig ting; sådan en ting der bare opstår, fordi man ikke kan lade være. Vores koncerter er også meget fysisk krævende, fordi de ligesom udarter. Vi bliver lidt gale, når vi er sammen. Og så er der jo også det at vi alle sammen har arbejde ved siden af. Jeg har jo mit arbejde som forfatter, og min storebror [Frodegruppens keyboardspiller, red.] er maskinmester og vil helst ikke iagttages af nogen fra sit arbejde, når han spiller med Frodegruppen, griner Blendstrup.

- Men nu hvor vi har spillet de her to koncerter og skal til at spille den tredje, kan jeg mærke, at det er noget, jeg gerne vil gøre mere. Der begynder at gå cirkushest i den.

Har du altid været en cirkushest? Var du sådan en, der altid optrådte som barn?

- Nej, jeg var meget indesluttet og 80’er-agtig og dyster. Jeg skrev sådan nogen sorte digte. Men så skete der det, at jeg kom til at skrive noget, der var sjovt. Og så kunne jeg jo godt se, at det var det, jeg var bedst til.

Har I øvet jer før koncerten?

- Jeg har altid været meget imod at vi skulle øve. Men det skal man jo, og Per og Anna [hhv. guitarist og synth/percussion/korsanger i Frodegruppen, red.] har jo spillet i mange bands, og så har jeg måttet bøje mig for, at vi skulle øve. Og jeg kan faktisk mærke at de der øvninger gør godt, fordi jeg får idéer til nye sange og tekster, som måske også er mere egnede til musik end de var før.

Det lyder som om, det griber om sig?

- Jamen det udarter, det udarter…

Så du er faktisk på vej til at blive rockstjerne?

- Ja, det er jeg. Det kan man jo også se på mit tøj.

Senere på aftenen gør Blendstrup og resten af Frodegruppen 40 deres bedste for at leve op til den påstand. I et hæsblæsende show med numre som ”Tsunami”, ”Oh Else” og ”Svejsefesten” sætter de gang i et næsten fyldt Filuren og maner til både vild dans og eftertænksomme øjeblikke. Liggende på gulvet, gående blandt publikum og dansende hen over scenen danner de fem kompetente musikere m/k en sammentømret baggrund for den blendstrupske performance. Det ligner grangiveligt, at Frodegruppen er kommet for at blive.