Sortklædte unge mænd, rockerpiger og bare nysgerrige forlod det gode vejr for at høre hård rock på Voxhall.

- Det er altså rock, der er ikke noget punk over det, lyder det fra en slank teenager med kommunefarvet hår ned til skuldrene. Han hedder Rasmus Oxlund og er på vej ind til koncerten med et af de nye danske rockbands, Black City.


Klokken er 14.40, og det er varmt i Århus. Et par skyer sørger for, at solen ikke er på hele tiden. På trods af det tidlige tidspunkt for en hård rockkoncert er det de små stimulanser, som Rasmus og hans kammerater har benyttet sig af:

- Vi har spist is og røget smøger. Vi har ikke drukket øl. Men man er altid klar til Black City, så det burde ikke være noget problem at blive klar til koncerten, lover Rasmus Oxlund, inden han går op foran scenen sammen med sine venner.
 Inden bandet går på, står der en godt dusin og venter. Men der går ikke længe efter, at forsangeren har sagt første ord i mikrofonen, før der næsten er fyldt op. Der er plads til at gå rundt mellem folk, men heller ikke mere.

Så går Black City i gang med at spille, og guitarlyd og intenst trommespil ryger ud til publikum. Der bliver rocket stille med i begyndelsen, mens andre nyder en kold fadøl. Tøjstilen er for det meste holdt i sort hos det mandlige publikum, mens det kvindelige for det meste har valgt en simpelt top og lidt lysere farver. En enkelt mand i 30'erne har dog valgt at komme i røde bukser og lys t-shirt.


Black City er nu kommet lidt længere hen i koncerten, og det er ikke længere kun guitaristen, der headbanger.

På balkonen står to veninder og drikker rom og cola:

- Vi er her fordi, jeg har læst artikler om bandet, men jeg synes faktisk, at det er en smule banalt, siger Lisbeth Lange, hvis veninde ikke er helt så klar i mælet:

- De er bedre live, end de er på pladen, men vi er altså heller ikke rockerchicks, siger hun, inden de vender tilbage til deres rom og colaer og pladser på balkonen.