Det har høj prioritet for SPOT Festivalen at øge det internationale kendskab til den danske musikscenes mange kvaliteter.
Vi har gennem mange år haft held til at støtte op om rigtig mange danske bands og kunstnere indenfor mange stilmæssige og kunstneriske udtryk.

Når det drejer sig om rock, pop og beslægtede genrer, er grundvilkåret for enhver seriøs kunstner, at det tager tid at bygge en karriere op. Man kommer sjældent langt alene med et talent for en aften eller døgnfluens nok så funklende stjernestatus.
Vi ønsker, at danske bands skal klare sig så godt som muligt, både herhjemme og ude i verden. Det er ikke afgørende om et dansk band bliver verdens mest kendte eller det mest populære. Vi tror på kvaliteten i bredden – men vil da som de fleste andre glæde os over enhver produktion, der hæver sig over det almindelige.

Denne holdning indebærer, at vi på SPOT år for år oplever et stigende positivt pres fra især to fronter: debuterende bands samt bands, der har spillet på festivalen en eller flere gange tidligere.
For de debuterende bands gør det sig som regel gældende, at man har brug for nogle milepæle, der kan støtte bandets udvikling og stimulere kendskabet til bandet.

For de ikke-debuterende bands hviler ansøgningen om at spille på SPOT som regel i den simple kendsgerning, at sådan ser den barske virkelighed altså ud: Verden bliver meget sjældent erobret i eet hug.

SPOT Festivalen er nødt til at forholde sig til disse realpolitiske omstændigheder for såvel nye som mere etablerede bands.
Vi afviser ingen alene fordi de ikke har spillet før – men vi afviser heller ikke nogen alene fordi de har spillet før. Ligesom vi glæder os lige meget over at støtte op om såvel Tim Christensen som Den Sorte Skole, The Rumour Said Fire, Dúné eller Lucy Love.
I forhold til de internationale perspektiver ser vi særligt på konkret efterspørgsel, nyt materiale samt (musikernes/gruppernes) vilje og evne til at følge sine internationale ambitioner til dørs.

Når vi har spurgt i baglande og blandt vore netværk, synes nogle, at vi kun skal præsentere debutanter, mens andre mener, at vi alene skal præsentere etablerede navne, der kan levere varen. De fleste er dog – som vi selv – af den overbevisning, at det alene gælder om at præsentere så megen god musik som muligt, hvorfor diskussionen om ny-gammel fagligt set er irrelevant.
Man kan vælge at se det som SPOT Festivalens dilemma – særligt i lyset af, at der jo af både økonomiske og praktiske grunde kun er plads til et begrænset antal præsentationer på SPOT.

Dette dilemma lever vi fint med. Akkurat som vi har lært at leve med, at nogle bands på dagen trækker et større publikum end andre. Vi ved ikke altid hvem, der peaker hvornår – men vi ved, at det er nødvendigt for enhver arrangør og ethvert band, at der kommer et publikum til koncerterne.

I årene fremover vil opgaven derfor fortsat blive at formidle og støtte det bedste fra den danske musikscene – også selvom der blandt de mange nye frontmusikere altid vil befinde sig de bedste af tordenskjolds soldater.