Michael Falch - her uden læderjakke. Foto: Kim Døssing.

Michael Falch fortæller og svarer på spørgsmål om karrieren, op- og nedturene, de personlige og faglige valg i specialarrangement på SPOT - og slutter af med en halvakustisk band-optræden.

Michael Falch har prøvet det hele. Og mere til. Han har været feteret ungdomsidol med Malurt og har gennem mange år været badet i det helt store projektørlys som soloartist. Men han har også prøvet bagsiden af rockdrømmen, nedturen, usikkerheden, selvdestruktionen – og det i en grad så han stod af ræset for altid. Troede han.

Alt det, og genopbygningen af den succesrige og kritikerroste Michael Falch, som vi oplever i dag, fortæller han om i et specialarrangement på SPOT. Det er første gang, han sidder ansigt til ansigt med publikum i den slags møde, men at han kaster sig ud i et sådan møde, fortæller vel om det personlige overskud, der i dag præger sangeren og musikeren.

- Der er gået 30 år, siden jeg var med til at indspille ”Kold Krig”, den første Malurt-optagelse, og målsætningen er at fortælle alle de erfaringer videre i en kreativ ånd. Det bliver en beretning om min tur gennem rockbranchen, om at fange momentet, ramme loftet, tage skraldet og ende med hatten i hånden på vej ud af bagdøren, fortæller Michael Falch om oplægget.

- Jeg ramte jo muren, og meldte mig selv helt ud af branchen i 2001 – helt overbevist om, at jeg ikke kunne holde til det længere. Og først efter en lang personlig proces fik sangene mig tilbage på scenen, fortæller sangeren, der i dag bor på Tåsinge i det sydfynske øhav – som et selverklæret storbymenneske under afvikling.

- Man kan sige, at jeg i dag er bange for midterstriben. Det er lige dér, man drømmer sig hen, når man kommer frem. Man har behov for anerkendelsen, men når den accept så kommer, har man ikke kunnet forberede sig på det, der følger med. Jeg blev i hvert fald fanget i et kodeks – og kunne ikke finde roen. Og det gør midterstriben et svært sted at være for ubefæstede sjæle...

- Det mærkelige er, at man sagtens kan se, hvad der sker for de andre i branchen. Men når det er en selv, så kniber det. Hvorfor var jeg f.eks. nødt til at have en læderjakke på bare for at gå til bageren…? Der er ikke alarmklokker til nedturen. Hvordan kommer man over formdyk? Hvad gør man i det hele taget? Det er en benhård proces.

Han fortryder heller ikke sin fortid som sådan, ”for det, der dengang var det værste for mig, er blevet min styrke i dag”

- Men i dag er jeg med vilje trådt ud i grøften – personligt som karrieremæssigt, siger Falch, der nu er ved sit tredje udspil siden 2004, hvor han ophævede eksilet. Ved den nye plade ”Fodspor i vandet” fik jeg igen tilbud fra et par af de større pladeselskaber, men besluttede at lave et lille selskab KrebsFalch sammen med Poul Krebs – vi er alligevel hinandens bedste sparringspartnere. Lige som vi stille og roligt har valgt at udsende musikken via Gateway Music – Dansk Musiker Forbunds distributions- og pladeselskab, siger Falch. Og den slags faglige valg bliver også en del af Falchs oplæg.

– På trods af det blev de første 5000 eksemplarer hurtigt udsolgt – vi har lige bestilt 5000 til – og så turnérer jeg som aldrig før, fortæller en storsmilende Falch, som med sin fortælling også håber at kunne pille bare lidt ved det tungsind - ”som ved Gud ikke er særligt kreativt” - der præger nutidens pladebranche.

Efter Michael Falchs egen indledning, vil der være en spørgsmål/svar-session med publikum, inden Falch og Boat Man Love giver en halvakustisk koncert baseret på det nye udspil.

Plade- og distributionsselskabet Gateway Music under Dansk Musiker Forbund har i sin korte levetid udsendt ca. 550 cd’er inden for alle musikkens genrer. Musikerne forestår omkostningerne i forbindelse med indspilning af cd’en, men opnår bl.a. stordriftrabat med cd-fabrikanter og bevarer – nok så vigtigt – rettighederne til eget materiale. Aftalerne kan i øvrigt opsiges med 14 dages varsel.
Læs mere på www.gateway.dmf.dk