Citater "Put aside prejudices and check it out. Turns out there is more to Danish music than Barbie Girl..."
- Neil McCormick, The Daily Telegraph v. SPOT 2009 "Dansk musik har en enorm kvalitet i bredden – uanset genre."
- Thomas Roscheck, PR-chef, Rockhal (LU) |
I Got You On Tape er et af de etablerede navne, der spiller i Klub ROSA. Når SPOT løber af stablen, vil der blive indrettet to scener i Ridehuset – Klub ROSA - hvor DUP (Danske Uafhængige Pladeselskaber) og ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) afvikler en række koncerter – mest fra vækstlaget, men også fra den etablerede scene. DUP præsenterer i alt 11 bands, blandt dem er artrockerne fra I Got You On Tape. Bandet blev i januar belønnet for deres musik, da de vandt P3 Prisen ved P3 Guld-arrangementet. Gruppen udgav i oktober 2009 sit tredje album, ”Spinning For The Cause”, som igen høstede pæne anmeldelser til gruppen. Et andet DUP-band er Alcoholic Faith Mission, der med deres alternative rock, allerede er ved at slå sig fast på det musikalske verdenskort. 2009-albummet "421 Wythe Avenue" bliver i løbet af i år udgivet både i Japan, USA og Canada. Derudover kommer gruppen til SPOT med deres helt nye album ”Let This Be The Last Night We Care” samt både en Europa- og USA-turné i rygsækken. Derudover byder DUP på jazzet balkanrock fra Magnus fra Gaarden, poppet folk fra Claes Cem, rock fra The New Heartaches, artrock fra Dansk Fløde, melankoli fra Sleep Party People, fin singer-songwriter fra The Sad Lovers, garage-surf fra veteranerne The Tremolo Beer Gut, dansk rap fra 4 Fod og endelig Supershine, der spiller postpunk. Bel Esprit eksperimenterende rock fra undergrunden. Foto: Hanna Lovinda Desuden kommer garagepunkbandet Vampire Blow, Plök, der spiller eksperimenterende rock, The Lovin' Flickknives, der leverer psykedelisk garagerock og Pinkunoizu, der trækker på 60’er folk. Alt sammen foregår altså i Ridehuset, som i anledning af SPOT omdøbes til Klub ROSA – navnet på organisationen, der arrangerer SPOT Festivalen, nemlig ROSA – Dansk Rock Samråd.
|